Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
37. Pallin. Udt. pallinn. — Palenn 1618 (da øde). Pollum
1664. Pällum 1723.
Af pall r m., Bænk, flad Forhøining; her i best. Flt. I den største
Del af det Trondhjemske vilde det i denne Form lyde Pallan.
38. Staurset. Udt. staurseten. — Størset 1723.
Se GN. 5.
39. Furuset. Udt. furuseten. — Furresetter 1618. Fureset
1723.
1ste Led er Trænavnet fura f., Fura.
40. Olsøien. Udt. olsøia. — Olafs øy AB. 63. Olufzøi OE.
25. Ouelßø 1559. Oulsønn 1590. Oelßøe 1626. Olsøen 1630.
Olsøyen 1723,
Olafsøy, af Mandsnavnet Óla f r og øy f. i den ved GN. 36 omtalte
Betydning.
41. Haugen. Udt. haujen. — Hug 1559. Houg 1723.
42. Stoan. Udt. stoænn, Dat. -åm. — Stode DN. X 792, c.
1550. Stodem 1559. Stouden 1618. Stoum 1723.
Som den nuv. Udt. viser, er Navnet Flertalsform. Det kan maaske
sammenstilles med Bygdenavnet Stod i Indherred, som ligeledes udtales med
lukt o, men er n. Ent. (udt. Stoe med enst. Betoning), maaske ogsaa med
Stoin i Meldalen, som efter Udt. maa være svagt Hankjønsord Maa vistnok
have Sammenhæng med stan d a, at staa, men uvist hvorledes.
43. Flataunet. Udt. flatauni (kaldes ogsaa aune). —
Flatt-engh 1590. Flattøen 1618. Flatoune 1723.
Tillægget Flat- har vel Hensyn til at adskille denne Gaard fra GN. 47,
der efter Kartet synes at ligge oppe i en Bakke.
44. Skalmeraas. Udt. sTcålmeråsen. — Skellmeraas 1590.
Skalmaas 1618. Schalmeaas 1626. Schallmeraas 1630. Schalmeraas
1664. 1723.
Vel af sk alm f., i Folkespr. oftest Skolm f., der bruges om noget
tvedelt, tvekløftet Som sikkert beslægtede Navne kan anføres Skolmen i
Land og Skolmli i Øvre Stjørdalen. Det synes rimeligt, at Navnet er givet
Gaarden med Hensyn til dens Beliggenhed ved en gjenuem en sterkt
ned-skaaret Kløft til Hovedelven nedstrømmende Bæk. De to ovenfor nævnte
Gaarde liar en ganske lignende Beliggenhed ved Udløbet af en Tverelv med
dybt indsænket Leie. Meget muligt, at Skalm i alle de nævnte Tilfælde
oprindelig er Elvenavn; Skål ni findes som Elvenavn paa Island, ligesom
man der har Stedsnavnene Skálmardal r, S k á 1 m a r f j o r ö r og S k á 1
m-arnes (Vigfussons Ordbog). I Saml. af Elvenavne antyder O. R. ogsaa
den Forklaring af Navnet Skalm, at det kan betegne en Bæk, der samler sig
af to nedover en Fjeldside løbende Bække. Jfr. ogsaa Bd. II S. 131.
45. Skaaiiøien. Udt. skanøia. — Skaanøie DN. X 793, c.
1550. Schønnø 1559. Schenne 1590. Skanøe 1618. Schaanøen
1723.
1ste Led Skaan- findes ogsaa i Skaanland i Trondenes
(Skanøyiar-land DN. VI. 392) og i Skaane i Nykirke Sogn ved Horten (gl. Form af
Skanøyr e), sandsynlig ogsaa i Skaanland i Bodø og i Stegen samt
Skaan-vik i Brønnø. Jfr. ogsaa det gamle Navn Skáneyjarfjall paa en Del
af Fjeldet mellem Gulelvens og Nidelvens Dalfører (Haakons, Gutliorms og
lages S. Kap. 6). Det maa rimeligvis være det samme som skån f., Hinde,
Skorpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
