Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. RISSEN
107
45.8. Bulibakken. Udt. biTlíbaJcJcen.
Iste Led forekommer oftere som Gaardnavn i Formen Bulien (f. Ex.
Meldalen GN. 61). Det kunde være sms med búð f. i Betydning af Høbod
ligesom Buberg i Kygge (Bd. I S. 348) eller med bli n., Kvæg, Buskab,
isaa-fald sigtende til, at Stedet har været brugt som Havnegang (Indl. S. 46).
45.9. Indlægget. Udt. tmlcéjji.
Se Bjugn GN. 27,11.
4(>. Bratset. Udt. brasseten. — Brattsett 1618. Brasæt 1723.
Iste Led er enten Mandsnavnet Br att r eller Adj. b r a 11 r, bråt. Den
sidste Forklaring er her den sandsynligste, altsaa opr. * Brattasetr.
47. Aunet. Udt. aune, Dat. auni. — Øvne 1723.
Aniln n., Ødegaard, se Indl. S. 42. Jfr. GN. 43.
48. Ersoien. Udt. e’r mia. — Erickszø DN. XI 781, c. 1550.
Eriitzøø 1559. Ersøen 1664. Ertzøen 1723.
* Eirik s øv, hvori Iste Led er Mandsnavnet E i r i k r, nu
sammendraget til Ers- ligesom i Ersland i Stadsbygden, Ershus i Soknedalen,
Ers-aas i Inderøen o. fl. (Se Personn. i Stedsn. S. 62 1’.). Sidste Led er øy f.,
flad Strækning ved Vand eller Elv (Indl. S. 88).
49. Alset. Udt. allseten. — Oszeleszetther DN. X 792, c.
1550. Alsetther 1559. Allesett 1618. Alsæt 1723.
Iste Led er sandsynlig Mandsnavnet A ti i, men kunde ogsaa være et
med A s 1- begyndende Navn, Aslaug, Asleifr eller A s 1 e i f (se Personn.
i Stedsn. S. 20 f.).
50. Finli. Udt. fimlian. — Findlien 1723.
Fin- er vel her snarest at opfatte som Folkenavnet ligesom i de flere
Stedsnavne med dette Forled nordover Fjeldene op mod Flatanger.
51. Berget. Udt. bcVrje. — Berge 1723 (Rydningsplads).
Opgaverne om Udt. vakler mellem tostavelses og enstavelses Betoning;
hvis det første er rigtigt, har man i Navnet en Dativform.
52. Espenes. Udt. ce"ssnésse. — Espenes 1723.
Iste Led er es pi n., en Aspelund. Thj. VSS. 1891 S. 184.
53. Slipren. Udt. slipra, Dat. sliper n. — Slipperen 1618.
1723.
Navnet findes foruden her i Mosviken, i Rennebu og i Opdal; paa de
to sidste Steder udtales det nu som Flertalsord, i Mosviken ligesom lier som
sterkt Hunkjønsord i Ent. I Mosviken skrives Navnet AB. 26 af Slip’ir
(d. e. Sl i pr). Mulig beslægtet med Adj. s 1 e i p r, glat, slibrig, og Folkespr.
Sleip m., glatte Stokke til at drage noget over, jfr. ogsaa det af Aasen ira
Søndmøre anførte slipra, glide løs, slippe af Haanden, og slip, slipa i svensk
Folkespr. i Betydning af Slæbevei. Skulde Ordets Mening i disse Navne være:
Sted, hvor man slipper Tommer (lader det glide)? Her maatte det da vel
være ned gjennem Elven, da Gaarden ligger ved dennes Udløb af Storvandet.
[I Rennebu og saavidt vides i Opdal er bevaret Navnet Slipra paa Bække,
som gaar forbi Gaardene; mulig kan Navnet ogsaa lier opr. tilhøre den fra
Storvandet til Skaudalselven gaaende Elv],
54. Kvitlan. Udt. hvihlan. — Quittlie 1590. Quittlen 1618.
Quitlenn 1626. Quitlien 1630. Quidtlen 1664. Qvitlien 1723.
•Kvislir, Flt. af kvisl f., Gren, Forgrening, især om Forgrening af
Vandløb (Indl. S. 62 f.). Det er høist sandsynligt, at Gaardens Navn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
