Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Navnet forekommer neppe ellers. Man kunde formode, at det er afledet
af Plantenavnet Boste m., jfr. Bostegras (Aasen), med Afledningsendelsen -ing.
42. 43. Langmo ytre og indre. Udt. la.ngmo (ogsaa hørt
-mo’ri). — Langemoo NRJ. II 40. Langemo 1559. Langmou 1590.
Langemo 1626. Langmoe 1664. 1723.
* Langimór, den lange Mo.
44. Tørstad. Udt. tørrsta. — Thørestad 1559. Thørstad
1618. Tørstad 1723.
Navuet findes ogsaa i Vang V. Det kunde være sms. med et
Mands-navn, snarest I> o r geir r eller Þ or g iis, som ved 1520 oftere nordenfjelds
forekommer i Formen Tørels.
45. Kaarli. Uclt. lalla, Dat. -U’n. — Korledh NRJ. II 40.
Kornnliid 1559. Korlienn 1590. Karlie 1618. Kaarlid 1630.
Cor-linn 1643. Kaarlien 1723.
Kunde være sms. med Mandsnavnet Kaare. Jfr. Rissen GN. 70.
Den temmelig hyppige Forekomst af Navne som Kaardalen og Kaarevik
synes dog at antyde, at der har været et Elvenavn, som ogsaa kunde ligge
til Grund for dette Navn. Jfr. Hevne GN. 131.
46. Hagamo. Udt. hagåmon. — Hogemou 1590. 1630.
Hagemoe 1626. 1723.
Iste Led er ha gi rn., indhegnet Jordstykke, Havnegang (Indl. S. 52).
47. Skraastad. Udt. slcrasta. — Schrostad 1559.
Skraa-stadt 1590. Skrosta 1626. Sehraastad 1723.
Navnet findes ogsaa i Vang Hd. og Oddernes; samme Stamme i lste Led
liar man mulig ogsaa i nogle andre Navne som Skraatorp i Raade, Skraarud i
Eidsvold, Skraafjorden i Aafjorden og Skraadalen paa Vestvaagøen i Lofoten.
Forklaringen er uvis (Bd. III S. 89, jfr. Bd. I S. 329. Bd. II S. 386).
48. Bjørgan. Udt. bjø"rgan, Dat. -åm. — Børgenn 1590.
Biergum 1618. Biørgumb 1626. ’ Biørgum 1664. 1723.
* B j a r g i r, F lt. af bjorg f., som synes at have været brugt om
frem-stikkende, noget høie og bratte Berg. Gaarden ligger under en Aasryg,
hvoraf den maa have Navnet.
49. Bieliiig. Udt. bæ ting. — Byrdinghe Gap. Berding DN.
X 793, c. 1550. XI 781, e. 1550. Berduig, Beruig (!) 1559. Berning
1618. Belling 1723.
Den opr. Form maa have været * B e r ö i n g r, en Afledning af b a r ð n.,
Kant, Rand; maa betegne en Gaard, som ligger paa en Kant eller en Afsats
af en Høide (Indl. S. 43. Thj. VSS. 1891 S. 161).
50. Ersland. Udt. erslann— Erslandh NRJ. II 40.
Eris-landt DN. X 793, c. 1550. Eriitzland 1559. Ersland 1723.
Iste Led er Mandsnavnet Eir ikr; jfr. Rissen GN. 48 (Personn. i
Stedsn. S. 63).
51. Kvidal. Udt. kvVdal. — Qwiddall NRJ. II 40. Huidal
1559. Quidall 1590. Qvidahl 1723.
Iste Led kan vel med Sandsynlighed antages at være kvi f.,
Indhegning til Samling af Kvæg.
52. Skei. Udt. sjei. — Skee NRJ. II 40. Skede DN. X 793,
c. 1550. Skede 1559. ’ Schej 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
