Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ORKEDALEN
141
* Eggj ar, Flt. af egg f., Egg, Jordryg, jfr. GN. 164. Samme
Flertals-form har man ogsaa i Rennebu, Singsaas, Børsen og Leinstranden.
Sønden-ijelds er den tilsvarende Form Egge.
193. Svelh Udt. sve lia, Dat. -lien. — Suelliidt 1590. Suedlid
1624. Suedlj 1626. Sueliidt 1631. Sueli 1664. Svelie 1723.
Iste Led er s v i ð a f. eller s v i ð n., Brænding, Sted ryddet ved Brand
(Indl. S. 80).
194. Ødyn. Udt. ø^dyvm (enkelte opgav ø^dynna, Dat. -dynn).—
af Eidund AB. 55. Ydøn NRJ. II 160. Eidem OE. 58. " Øyum,
Øuditt, Edenn 1590. Øden 1624. Ødenn 1626. Øddenn,
Ødden-setter 1631. Øuden 1664. Ødduen 1723.
E i ð u n d. Man kunde formode, at Navnet opr. har tilhørt den Bæk,
som gaar ud i Hovedelven mellem Ødyn og Bak (O. R.). Nu kjendes intet
Navn paa Bækken.
195—198. Bak. Udt. lakk. — a Bakka DN. V 255, 1398.
af Bakka AB. 55. Bake NBJ. II 160. Øffrebacke OE. 58. Backe
1559. 1590. 1624. 1631. Bache og Broebache 1626. Bach 1664.
Backe 1723.
Bakki m., Bakke, med sløifet Endevokal efter trondhjemsk
Udtale-maade.
198,2. Rislien. Udt. ri slia.
199. Torslius. Udt. tó’rshus.
Navnet er vist af meget ny Opriudelse.
200. 201. Sommervaal. Udt. sa mmarvølann, Dat. -lom. —
a Sumaruelle DN. V 344, 1413. af Sumarwalom AB. 54. 55.
Somar-waala DN. V 527, 1445. Sommarwala DN. V 567, 1454. Swewold(!)
NRJ. II 160. Sommeruol OE. 58. Suemmerwoldt DN. X 793, c.
1550. Somreuol 1559. Someruoldt 1590. Somraeruoll 1626.
Som-meruold 1664. Sommervold 1723.
Sidste Led er v áll m., som i Stedsnavne vistnok er at opfatte i
Betydning af Jord, ryddet ved Brænding (Indl. S. 84), her som saa ofte tildels
forvexlet med det ganske forskjellige -vold. Betydningen af det hele Navn
synes vanskelig at forklare.
200,6. Gildalen. Udt. jtldalen.
Iste Led er maaske gil n., Kløft, Revne, skjønt det lukte i i Udtalen
isaafald er paafaldende.
202. Sollius. Udt. shlúsami (ogsaa hort siiliisanp). — af
Salhusom AB. 55. Søloffe (Søløsse?) NRJ. II 160. Solhuss OE. 58.
1559. 1590. 1624. Soelhus 1626. Soelhuuß, Solhuus 1723.
Adskilligt kunde tale for her at antage en opr. Fonn S oil au s a (jfr.
Osen GN. 7), i hvilket Tilfælde Formen i AB. maatte være forskreven; men
Beliggenheden under en mod S. 0. heldende Li er imod den Forklaring (O.
R.). Jeg antager, at Navnet i AB. er at læse S a al-, og at den opr. Form
er Sálhúsar, egentl. Sáluhiísar, d. e. Herberge for Reisende. Dette
Navn er nu tildels blevet til Salhus; men i Hammer (GN. 77) udtales det
Saalhus. Her kan Tiljevning ogsaa have havt Indflydelse paa den første
Vokal. Ligger ved en gammel Hovedvei, nær et Overfartssted over Elven,
som ofte maatte være ufarbart, og det er derfor ikke paafaldende her at finde
dette Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
