Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ORKEDALEN
145
244. Glngnaas. Kaldes staJcJcami. — Gangaas 1559.
Gaanng-aas 1590. Gangneaas 1624. Ganngeraas 1626. Gangaas 1631.
G anga [3 1664. Gangaas 1723.
Se GN. 249.
245. Yaavasli. Udt. vavassüa. — Vouaten 1664. 1723
(Underbrug til GN. 5).
Ligger ved Vaavandet paa Grænsen mod Hevne, hvortil en anden Gaard
af samme Navn hører, jfr. Hevne GN. 85.
246. Rømmeslettet. Udt. rømmeslétte.
Maa engang have været Underbrug under GN. 5.
247. Gjesvaalslettet. Udt. jesvølslétte.
Maa have været Underbrug under GN. 31.
248. Songli. Udt. sånglia. — Sanglj og Sanngßøehr 1626.
Sanglid 1631. Sangli 1664. Sanglie 1723.
Har Navn efter Elven Songa, der gaar fra Vaavandet gjennem Songsjøen
ud i Gagnaasvandet. Dette Elvenavn, som findes paa mange Steder, betyder
sandsynlig: den syngende (se Bd. III S. 195); ofte let at forvexle med et
andet Elvenavn Sogna.
248. 2. Øislettet. Udt. øi slette.
Maa opr. have været Underbrug under en af Gaardene Øian i
Hoveddalen.
249. (iagnaas. Udt. gagnåsen.
Jfr. 244. Navnet maa opr. have tilhørt GN. 249, som ligger yderst
paa en høi Halvø, som fra N. stikker ud i Gagnaasvandet. Her har g a g
n-vel Betydningen: ligeoverfor, nemlig seet fra Svorkdalen af (O. R.).
250. Harangen. Udt. hdlanjien, Dat., -na. — Harang,
Har-anngh 1590. Haranger 1624. Herannger 1626. Harang 1631.’
Haranger 1664. Harrangen 1723.
Ligger ved en lang Kile, som Gagnaasvandet sender ud mod N. 0., og
hvorigjennem det har sit Afløb; her kunde der saaledes være Rimelighed for,
at -angr er at tage ikke som Afledningsendelse, men i Betydningen: Vik
(O. R., se Indl. S. 42).
251. Snausen. Udt. snausen, Dat. snau’sa (den sidste Form
paastodes af nogle at være den eneste brugte). — Snøse NRJ. II 161.
Snøßøn 1559. Snøsenn, Snøssenn 1590. Snøesenn 1626. Snøßøn
1631. Snøßen 1664. Snøsen 1723.
Det samme Navn findes ogsaa i Meldalen og i Værdalen. Dets
Betydning kau jeg ikke forklare.
252. Kvakland. Udt. TcvdTcTclanne. — Quackeland Cap. 1559.
Quacklandt 1590. 1624. 1626. 1631. " Quackland 1664. Quachland
1723.
lste Led kunde tænkes at være det samme, som man liar i Kvakestad
i Trøgstad, i Spydeberg, i Rakkestad, i Askim og i Kraakstad (se Bd. I S.
28, hvor det tænkes muligt, at et Elvenavn Kvaka kunde ligge til Grund).
Her synes der dog ikke at være noget Vandløb. Man kunde maaske formode,
at den opr. Form var Kvapland af en Stamme, som man liar i Folkespr.
Kvap eller Kvabb n., blød Jord. Overgang fra pi til kl kan ogsaa ellers
paavises, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 195.
Rygh. Gaardnavne XIV.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
