Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
90-92. Rikstttd. Udt. rikkstbn. — Rigstad NRJ. II 163.
Rychstadt DN. XII 508, 1529. Røgstad 1559. Ryckestedt, Ryckstedt
DN. XII 775, 1573. Rigstad 1590. 1626. Røgsta 1626. Rigstad
1624. 1631. 1664. Regstad 1723.
Kan mulig være R i k u 1 f s s t a ð i r af Mandsnavnet R i k u 1 f r eller
Rik ul fr, som ikke var sjeldent i Norge i MA.; samme Oprindelse har man
i Rekstad i Manger, i Rekustad i Tune og mulig ogsaa i Rekstad i
Børse-skognen og i Gran. Det er dog paafaldende, at Udt. af i lier er opgivet at
være lukt (O. R ; jfr. Bd. I S. 300. III S. 158).
90, 1. Lundesæteren. Udt. londasætra. — Lundseter 1664.
Lundesetter 1723.
93. 94. Stokkan. Udt. stakkann, Dat. -óm, Gen. st åkle. —
Stoke NRJ. II 163. Stocke DN. XII 775, 1573. Stocke 1590. 1624.
1631. Stoeche 1626. Stoche 1664. 1723.
* Stokkar, Flt. af s t o k k r m., Stok, afhuggen Træstamme; i hvilken
Betydning Ordet skal forstaaes i dets Anvendelse i Stedsnavne, bliver i de
enkelte Tilfælde oftest tvivlsomt (Indl. S. 79). Navuet er i denne Form
særdeles hyppigt i de trondhjemske Bygder, medens man paa Østlandet har de
tilsvarende Former Stokker og Stokke og i Nordland Stokka.
96. Fitjan. Udt. fiyJçJçam, Dat. óm, Gen. fik]. — Fittie NRJ.
II 163. paa Fytiøm DN. XII 508, 1529. Fitthie Cap. Fiist 1559.
Fvcke DN. XII 775, 1573. Fitte 1590. Ficke 1624. 1631. Fieehe
1626. Fiche 1723.
* F i t j a r, Flt. af f i t f., frodig Græsmark især ved Elv eller Sø (Indl. S.
49, jfr. Hevne GN. 21). Gaarden ligger merkeligt nok temmelig høit oppe i
Bakken; Sletten ved Elven, hvor Rikstadgaardene nu ligger, kan dog maaske
engang have hørt til Fitjan (O. R.).
96-98. Hol. Udt. hol. — af Hole AB. 52. Hole NRJ. II
153. Hool OE. 56. Huoll 1559. 1590. Hoell 1590. 1624. 1626.
1631. Hoel 1664. Hoell 1723.
Hóll m., en isoleret Høide, især en rundagtig (Indl. S. 50); har
samme Betydning som hváll, jfr. Orkedalen GN. 146.
99—102. Stene. Udt. stéri, Gen. sténs. — Steen DN. V 555,
1450. Stein (Nom.) DN. III 654, 1472. Stene NRJ. II 163. Stein
OE. 56. Stevne Cap. Stenne 1559. 1590. Steene 1624. 1631.
Steenne 1626." Stehene 1664. Steene 1723.
Af stein il ni., se Indl. S. 79. Hvad der ligger til Grund for Ordets
Anvendelse i dette Tilfælde, bliver som ofte tvivlsomt. Den nuv. Form maa
opfattes som Dativ.
103—105. Foss. Udt. f ass. — af Forse AB. 52. Foss NRJ.
II 163. Ffoss OE. 56. Fos 1559. Foss 1590. Faas 1624. Faaß
1626. Fo|3 1664. Nordgaard Faas 1723.
Fors m., Fos (Indl. S. 50); den har sit Navn a f Fossefaldene i den
forbi Gaarden flydende Sideelv, som ogsaa heder Føssa (tostav. Betoning,
paa Kartet: Fossbækkeu).
106—109. Grut. Udt. grut. — af Grut AB. 52. Grudh NRJ.
II 163. Gruth OE. 56. Grutt Cap. Grudt 1559. 1590. Grudtt 1559.
Grudt 1624. 1626. Grud 1631. 1664. Grudt 1723.
Er formodentlig at aflede af Grut n., som i Folkespr. nu kun bruges i
Betydningen «Grums», men i svenske Dialekter ogsaa bruges om Grus. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
