Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
180. Blokkan. Udt. UahTcånn, Dat. -kom. — Bleckenn 1590.
1624. Bleckemb, Blachenn 1626. Bleeke, Blockomb 1681. Blochim
1664. Blochum, Blochen 1723.
*Blikar f., Flt. af blik n., noget, som blinker, som er hvidt, lyst
(Indl. S. 44). Findes ofte som Gaardnavn f. Ex. i Øier (nu Bleka, se Bd. IV, 1
S. 172), i Halse, Børsen og Strinden (nu Blekkan) og i Høilandet, hvor det
nu ligesom her ved Vokalassimilation er bleven til Blokkan.
180,4. Eggen. Kaldes UaTckåegga.
181. Sugustad. Udt. sugustón, Dat. -stöm, Gen. -stö. — [af
Sigustadom AB. 52], Sigrestadom, Sygrestatt Gap. Sygiistad 1559.
Sigstadt 1590. Søuestad 1624. Søffuesta, Seggesta 1626. Søgestad
1631. Sogestad 1664. Sougustad 1723.
Navnet forklares Thj. VSS. 1891 S. 224 ligesom Saagaastad i Rennebu
og i Beitstaden som sandsynlig sms. med Mandsnavnet S i g a r r. S i g
u-stader i AB., som utvivlsomt maa være denne Gaard, gjør dog denne
Forklaring mindre rimelig lier, ligesom Vokalassimilationen synes at tale imod
den. Der er Spor til et Elvenavn af Stammen Sig; en Bæk, som gaar nær
Gaarden, heder nu Segla, maaske et afledet Navn (med lukt e og tykt 1;
Rektangelkartet’ er her ikke nøiagtigt).
182. Langset. Udt. langsæten. — Langsetter 1559. 1590.
Langset 1723.
Jfr. Rissen GN. 13.
183. Helli. Udt. UlMa. — Helleliidt, Helgeliidt 1590. Hellid
1624. 1631. Helli 1626. 1664. Heelje 1723.
Ligger paa en flad Terrasse oppe i en Li; lste Led kunde mulig
henføres til hjallr m., liøitliggende Afsats, Indl. S. 55.
184. 185. Mjøen. Udt. mjø’a, Dat. mjø’en. — Mørn(i) 1559.
Møenn 1590. Miønn 1624. Miøenn 1626. 1031. Miønn 1664.
Op-gaard og Nedergaard Miøen 1723.
Navnet findes ogsaa i Opdal, hvor det ligeledes nu er sterkt
Hunkjøus-ord, og hvor man fra 15de Aarh. har Formen a f M i o d e (AB. 49).
Endvidere turde kanske høre hid Mjør i Gran (Miøde 16de Aarh.) og det
tabte Miodrud i Stokke (O. R.). Synes at maatte være en Afledning af Adj.
m j ór, smal.
186. Haukaas. Udt. haukåsen. — Hogaas 1624. 1626.
Huek-aas 1631. Honchaaß 1664. Houcbaas 1723."
Iste Led er vel lier snarest Fuglenavnet li auk r ru., Høg.
187. 188. Laksoian. Udt. IdMsøiann eller øiamij. —
Lax-øenn 1624. 1626. 1631. Laxøyen 1664. 1723."
Ligger ved en liden Elv, som liar Aflob til Hostovandet og Vorma i
Orkedalen. Her kan ikke være Tale om Opgang af Lax; lste Led er maaske
lag n., Fiskested (O. R., se Indl. S. 63).
189. Grjeitsteen. Udt. gjetstéen, Dat.-sténa. —Gjetsten 1631.
Giedstien 1664. Giedsteen 1723.
* G e i t a s t i g r, Gjedestien. Findes i Formen Gisti i Gjerdrum og i
Vaaler Sol. (Bd. II S. 301 og III S. 300); ligeledes i Hole. Gaarden ligger
i en bråt Li ovenfor GN. 187. I Dativformen har man et Exempel paa
«forstenet» Artikel, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 167 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
