Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. MELDALEN
163
190. 191. Haldoslettet. Kaldes slåtta, Dat. -tunn,. —
Halder-slet, Haldorslet 1631. Haldoeslet 1664. Haldoeslette 1723 (Underbrug
til Kaistad og Groeggen).
lste Led er Mandsnavnet Halldórr, i senere Tid Haldor eller Haldo.
Sidste Led Slætte n., Slaatteng, medens Daglignavnet er slátta f. (Indl. S. 76).
192. Trætvik. Kaldes gåren. — Trettuigh 1624. Thretuig
1626. 1631. Thretuigen 1664. Tretvig 1723.
Af Jræta f., Trætte. De mange med dette Ord sammensatte Navne
maa sigte til, at der engang har været Tvist om Eiendommen. Se Indl. S.
33, Bd. III S. 8 og Fritzner under J) r æ t a.
193. Morken. Udt. marTcj&nßia. — Muerkøn 1624. Morckoien
1631. Morehin 1664. Morchen 1723.
Som Udt. og tildels de ældre Skriftformer antyder, er den opr. Form
vistnok *Mýrtjqrn af mýrr f., Myr, og t j or n f., Tjern (Indl. S. 68 og
81); Gaarden ligger ved en større Myr med et Tjern. Om Svækkelsen af
den lste Vokal jfr. GN. 164.
194. Svinsaaslien. Udt. svinnsåslia.
En Fjeldgaard, som rimeligvis har været Underbrug under GN. 176. 177.
195. Høgglien. Udt. hø^ggUa.- — Hagelid 1624. Hoggeli
1626. Høgelid, Høggelid, Høyggelid 1631. Høgli 1664. Høylie 1723.
Vel af h o g g n., Hugst, Skovhugst (O. R.). Jfr. Høggaasen, Soknedalen
GN. 16.
195. Baardsliaugslettet. Kaldes balshauen (før beboet).
196. Stupelvik. Udt. stupelvika. — Stopeluig 1624. 1631.
Stoppeluig 1626. 1664. Stupelvig 1723 (da Underbrug til Orkedalen
GN. 83).
Ligger paa Grændsen mod Rindalen og Orkedalen i Lien ovenfor
Lo-munda. Vel af Folkespr. Stopul m., i det Trondhjemske tildels udt. Stupul,
enten i Betydning af opstablet Hob, Stabel, eller af tør Træstamme, høi
Stub (Ross). O. R. Baade ved dette Navn og ved GN. 192 maa Vik
forstaaes om en Bøining af et Høidedrag (jfr. Indl. S. 95).
197. Kuli. Udt. lu lia. — Kuulidt, Koelid 1631. Kuli 1664.
Kulje 1723 (da Underbrug til GN. 200).
198. Blakstadli. Udt. UdMstalia. — Blacklid 1631. Blachlj
1664. Blachlj e 1723.
199. Blakstad. Udt. UdUsta. — Blacksta 1624. 1626. 1631.
Blachstad 1664. 1723.
Dette over næsten det hele Land hyppig forekommende Navn maa
forklares som sms. med et ellers ikke meget brugt Mandsnavn B 1 a k k r (eller
Blakki). Se Bd. I S. 290. Personn. i Stedsn. S. 44 f.
200. Bingen. Udt. ri’men, Dat. -n^a. — Røng 1590. Ringe
1631. Ringen 1664. 1723.
Af ring r in., Ring, Kreds; maa, naar det anvendes som Gaardnavn,
sigte til noget kredsformet, afrundet ; her vel til det temmelig runde
Ringevand, ved hvilket Gaarden ligger (Indl. S. 70. Bd. II S. 415).
201. Yaulen. Udt. vaulen, Dat. -Ja. — Vødall 1624.
Wøe-dall 1626. Wedull, Vødell 1631. Veduel 1664. Vedvel, Wecluell
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
