Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. OPDAL
183
103. Mælenu Kaldes vika.
104. Viken. Udt. vika. — Vik AB. 48. Viick OE. 54. Wigh
1590. 1631. Wig 1626. Vigen 1664. Wigen 1723.
Vik f., Vik, Bugt, ofte om Bøininger af Elveløb (Indl. S. 85). Elven
og Dalen gjør lier en temmelig sterk Bøining.
105. Halviken. Kaldes nærvika. — Haldvigen 1723.
Daglignavnet Nærviken betyder Nedre Viken. Gaardnavnet maa være
sms. med Adj. li al lr, heldende.
106. Nordviken. Udt. no’rvika.
107. 108. lijørkaas. Udt. bjø’rkåsen. — Bierchaas 1626.
Bierckaas 1631. BirchaajB 1664. Bierchaas 1723.
109. 110. Lien. Udt. lia. — Liidt 1590. Lien 1723.
111. Bjørgen. Udt. bjø’rja, Dat. hjø’rjinn. — Biørgen 1723.
Af hj Qi’g f. (Indl. S. 43). Ogsaa her passer den Betydning, som synes
at være den almindelige, livor Ordet forekommer som Stedsnavn: en
frem-stikkende, lavere Høide under en høiere, hvor Fjeldet ved en Bøining danner
et Fremspring.
112. 113. Bøasæteren. Udt. bø’asætra. — Boaaesetter,
Bøea-setter 1723.
Maa opr. have været Sæter under GN. 99—101.
114. Mælemsæteren. Udt. mælessætra.
Jfr. GN. 96.
115. 117. Ørstadsæteren. Udt. øWstesætra.
Jfr. GN. 80.
118. Holsæteren. Udt. lwlsætra.
Jfr. GN. 84—86.
119. 120. Nysæteren. Udt. mf sætra. — Nyesetter 1626.
1631. 1723.
120. 2. Trøan. Udt. trøivßi, Dat. trøåm.
Af Folkespr. Trøe, Trøda f., (oldn. troð f.), Fold, indhegnet
Havnegang. Her i best. Flt.
121. Moen. Udt. mon eller moanßi.
125. Morken. Uclt. marka, Dat. mä’rkinn.
126. Svartøien. Udt. svdrtøia. — Svartøen 1626. 1631. Øye
1664. Øyen 1723.
Ligger nede ved Driva ligeoverfor Øien GN. 172.
127. Myren. Udt. mý’ra. — Mver 1626. Myre 1631. Myren
1723.
128. Uv. Udt. uvim, Dat. uva. — Wff 1664. Uf 1723.
Jfr. Rennebu GN. 35. Her er Navnet sterkt Hankjønsord i best. Fonn.
Det tør dog være, at dette kun er en Følge af den i det Trondhjemske saa
hyppige Tilføielse af Artikelen i Hankjøn (se Indl. S. 13). Der gaar en Bæk
forbi Gaarden, nu kaldet Sprikbækken, som maaske ikke er gammelt Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
