Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
F o r s e i m r, sms. af fors ra., Fos, og li e i m r (Indl. S. 53); ligger
nær den sterkt fossende Tronna.
77. 78. Sætran. Udt. sætratpi, Dat. -råm. — Setter 1664.
Sætrum, Setterum 1723 (jfr. GN. 64).
78. 1. Ryphussæteren. Kaldes ry^phúsann.
79. Forbregd. Udt. farrlræqdavßi, Dat. -dåm. — Forbrødt
1590. Forbret 1626. Farbreidt 1631. Forbred 1664. Forbreid 1723.
Navnet Andes ogsaa i Nordre Fron og i Værdalen. Det maa være et
Hunkjønsord, afledet af Adj. f o r b r e k k r, heldende, gaaende nedover Bakke;
sigter altsaa til Beliggenhed i sterkt skraanende Terrain. Gaarden her ligger
oppe i en temmelig bråt Li og under et endnu brattere Fjeld; lignende
Beliggenhed har Gaarden i Værdalen (Bd. IV, 1 S. 112. Thj. VSS. 1891 S. 179).
80—83. Orstad. Udt. fr ste, Dat. -tøm. — [Owrestad DN. XV
123, 1516]. Ewerstad NRJ. II 167. Ørstad 1664. 1723.
Iste Led er sandsynlig et Mandsnavn eller Mandstilnavn; men det var
dog ogsaa muligt, at det kunde være et gammelt Navn paa den Bæk, som i
Nærheden gaar ud i Driva.
83,1* Tandan. Udt. tåii/lann, Dat. -dåm.
Maa være samme Navn som Tande i Ringsaker, i Lesje og i Øier; den
middelalderske Form har været T a n d a r. Betvdningen ukjendt; staar
maaske i Forbindelse med tonn f., Tand. Bd. III S. 26. IV, 1 S. 24. 174.
84—86. Hol. Udt. hol — af Holom AB. 49. i Hole DN. III
742, 1503. Hole NRJ. II 167. Hode OK. 54. Hoell 1626. 1631.
Hoel 1664. Hoell 1723.
Se Meldalen GN. 96.
87. 88. 90—95. Sneve. Udt. schnøve. — Snedhen NRJ. II
167. Snøen OE. 54. Snøenn 1590. Sneffue, Sneedenn 1626. Sneve,
Snede 1631. Snefue 1664. Sneve 1723.
Se Meldalen GN. 131.
89. Birkaaker. Udt. b&rlcåk. — Birchagger 1664.
Bierch-ager 1723.
Samme Navn som Rennebu GN. 62.
96—98. Mælem. Udt. mælem. — Milhem NRJ. II 167.
Melu mb 1664. Mellum 1723.
* Meðalheimr d. e. Mellemgaarden; har maaske sit Navn af, at den
ligger mellem de sandsynlig endnu ældre Gaarde, Sneve og Bø.
99—101. Bø. Udt. bß. — Bø NRJ. II 167. Bøe 1723.
Af bær m., Gaard. 1 de trondhjemske Amter findes dette Ord som
Gaardnavn ellers kun i Formen By (jfr. Aa GN. 30, Orkedalen GN. 137),
medens man i Nordmør, hvormed Opdal i det hele viser meget Slægtskab i
Navneforholdene, og i det øvrige af Romsdals Amt har Bø.
99,2. Rydningen. Udt. bøsarénningann.
102. Barstad. Udt. Gen. ba r sta, Dat. -stam [Nom. opgivet:
barst(ln,n\. — Barstad 1723.
Sms. med Mandsnavnet Bork r, altsaa opr. *Barkarstaðir (Personn.
i Stedsn. S. 56). Det turde dog være tvivlsomt, om Navnet er ret gammelt,
og om ikke Gaarden er en udskilt Part af Bø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
