Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
246—249. 251. Yekve. Udt. væklcvé. — Veqwam NRJ. II
166. Wecquem Cap. Vechued 1664. Wechveed 1723.
Efter Formerne fra 16de Aarh. skulde det synes at være samme Navn
som Vekvam i Sparbuen, der nu udt. Vækkvæmman. Det bliver dog
uforstaaelige hvorledes m her kunde falde bort. Det er derfor sandsynligt, at
disse Skrivemaader er en Misforstaaelse, og at det er det samme Navn som
Vekke i Lom, opr. Vekkiu, og altsaa en Sms. med vin (O. R., jfr. Bd.
IV, 1 S. 56). Iste Led, som ogsaa tindes i det gamle Bygdenavn Vekkeimr
i Ringebu, afleder S. Bugge af Adj. v ø k r, vandrig (se Bd. IV, 1 S. 241).
252. 253. Størvaal. Udt. Dat. størrvøMm, Gen. -vøls (Nom.
kjendtes ikke). — Størvold 1664. 1723.
Sidste Led er v áll m., som vel maa opfattes om Jord, som er ryddet
ved Brænding, lste Led er maaske det samme, som man har i Styrvold i
Lardal, udt. Styrrvæll, i MA. Styriuellir, hvilket vel maa være
beslægtet med styrr m., Støi, Tumult (Kamp?). Efter Formen kunde det vel
ogsaa være storr f, Siv, Starrgræs; men denne Forklaring passer vel neppe
til Stedsforlioldene.
254. Yorhaugen. Udt. vo’rhaumn,. — Arhoug 1626?
Aar-houg 1631.
Efter Udt. med lukt o kunde lste Led snarest være v a r ð a f., Varde
(fndl. S. 84). Hvis Formerne fra 17de Aarh. sigter til denne Gaard, maa de
bero paa Misforstaaelse.
255—258. Grote. Udt. grotan.n, Dat. -tåm. — af Griotom
AB. 48. Grøde NRJ. II 167. Grote OE. 54. Grøttenn 1590. Grotte
1626. 1631. 1723.
G r j ó t a r, se Aa GN. 10.
259—261. Skarseiu. Udt. sJcarseni. — Skarsim NRJ. II 167.
Scharsemb 1626. Skarsemb 1631. Scharsem 1664. 1723.
Navnet er en Sms. med hei mr, men om Betydningen af det lste Led
kan der vanskelig siges noget sikkert. Man kunde tænke i>aa Adj. s kart r,
overdaadig, pralende, der brugtes som Mandstilnavn ligesom den best. Form
s kar ti, som man vel liar i S k a r t a s t a ð i r, nu Skarstad i Bindalen og i
Lødingen; jfr. Skarstad i S. Fron, Bd. IV, 1 S. 131. Men derimod taler, at
hei mr ikke pleier at forbindes med Betegnelser for Personer. Man kunde
ogsaa tænke paa s kart n., Pragt, eller s kar f n., nøgen Klippe, stenig
Grund. Det første liar man vel i Skartuni i Sigdal og i Flesberg; lier turde
Forklaringen af s k a r f være rimeligere, jfr. GN. 223.
262. Lokken. Udt. lyjçfca (ogsaa hahårs-l.). — Løechenn
1626. Løckenn 1631. Løchen 1664. 1723.
Jfr. GN. 218.
263—265. Golvaaker. Udt. gølvåkrarm, Dat. -råm. — i
Golfakre DN. II 137, 1327. i Golfakrom DN. III 173, 1338. af
Golf-akrom AB. 49. Guleager NRJ. II 167. Gulffaker OE. 54. Guldacker
1590. 1631. Gulager 1626. Gulfagger 1664. 1723.
Gólfakrar eller Gólfakr. Betydningen er vel: en Ager saa flad
som et Stuegulv (gólf n). Ellers ikke fundet Gulv i Stedsnavne uden
halvappellativisk om Udslaatter i den øvre Del af Glomniendalen (O. R.).
266—269. Haakaar. Udt. ha lear atm, Dat. -råm, Gen. -rs. —
Hakar 1401 (efter Schøning V 80). Hagher’NRJ. II 167. Haker OE.
54. Hacher 1664. Haacher 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
