Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. OPDAL
191
Deii tidligere (Muntlies) Forklaring Háakr, den høie Ager, afvises som
umulig baade efter den ældste Form og Nutidsformen af O. R., som ellers
erklærer ikke at kunne forklare dette eiendommelige Navn. Man kunde
gjætte, at sidste Led var det i flere Gaardnavne i Lom og Skiaaker
forekommende ar fr m., Arv, arvet Eiendom, Gaard, som ogsaa findes i svenske
Stedsnavne paa Gotland og i Dalarne (se Bd. IV, 1 S. 36). Ved Afsliduing af
f og Ligedaunelse af Vokalerne kunde deraf regelret opstaa Haakaar. lste
Led kunde være Mandsnavnet Hak i eller hak i m., Hage, Krog, med
Hentydningen til en Eiendommelighed ved Gaardeus Form. Det eneste Navn,
jeg har fundet i dette Amt, hvor man ellers kunde formode en Sms. med
a r f r, er Kallar, Selbu GN. 92, som ikke findes nævnt før i 16de Aarh. Den
eneste Betænkelighed mod denne Forklariug er, at man ikke skulde vente, at
f var afslidt saa tidligt som i 1401, medens man i de gudbrandsdalske
Navne først finder det bortfaldt efter 1500. Dette kunde dog komme af
lokale Dialektforhold. S. Bugge antager, at Haakaarann kunde være opstaaet
af * Hak ar, Nom. Flt. af hak i m., Hage, Krog, med den best. Artikel
tillagt ligesom i GN. 40 og 69. Ellers kan dog Haki og Hakar neppe
paa-vises brugt usms. som Gaardnavn.
270. Raanan. Udt. ranårm, Dat. -nåm. — Ronum 1590.
Ran u mb 1626. Rannomb 1631. Rannumb 1664. Rannum 1723.
Vel af r an i rn., Tryne paa Dyr, en fremstikkende Spids (O. ß.).
270. 2. Raanaasæteren i Langvelldalen. Kaldes Idngvælljdalen.
Ved Elven Langvella, der gaar til Byna.
271. Opdals Præstegaard (opr. Arang). — a Vangi Fornm. s.
IX 528. Bisk. s. II 129. Wang sokn DN. V 238, 1383. Vangz
prestegel DN. III 742, 1503. Wang 1723.
V ang r m., Vang, græsgroet Slette.
271,3. Sten an. Udt. stenannj.
Af stein n m. Tvelyden ei bruges ikke i Opdal ligesom i den største
Del af Orkladalen.
272. 273. Skjerstad. Udt. sjøWrstø, Dat. -støm. — i
Skiora-stad DN. III 173, 1338. af Skiorastadom AB. 48. Skyrstad NRJ. II
167. i Skøresstadom DN. XI 763, 1544. Sehiorstad 1664. 1723.
Iste Led er utvivlsomt et æklre Navn paa Elven Skjørdøla, som gaar
forbi Gaarden ned til Driva. Dette synes at maatte have været Skjor,
som vel maa være det samme som Fuglenavnet skjór f. Der kan maaske
ikke paavises andre Exempler paa, at dette Ord er anvendt som Elvenavn;
men da andre Fuglenavne som igða, kråka, ugla o. fl. saa ofte findes
brugte som Elvenavne, kan der intet være iveien for at antage, at ogsaa
dette har været anvendt som saadant.
272, 2. Rotveien. Udt. rø’tveiwßi, Dat. -veia.
Samme Navn har ogsaa GN. 274, 2 og 276, 2. Disse Smaagaarde skal
forst være ryddede i Begyndelsen at’ dette Aarh., efter Anlægget af en ny
Hovedvei (som nu igjen er nedlagt), og har antagelig Navn af denne. Efter
Bygdens Dialekt kunde det nemlig betyde «den rodelagte Vei» (Rot, Flt. liot,
en Rode). Rodeinddelingeu var dengang ny.
274. Haugen. Udt. liau’invj. — Hougen 1723.
275-278. Sæter. Udt. sæ’ter. — Jfr. GN. 64. Settre NRJ.
II 167. Zetter 1626. Setter 1664. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
