Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. RØROS
199
24. Ormliaugen. Udt. armhauen.
25. 26. Bakken. Udt. ballen. — Backen 1723.
27. Y arvolden. Udt. valvåUann.
lste Led kunde maaske være Varde m., Merke af opstablede Stene.
Den ligger ved Aarvsjøen ved Veien mellem Kongens Grube og Muggruben.
28. Grønhaugen. Uclt. grø’rmliauann.
29. Lergrubbakken. Udt. W r gruballen.
Gru- i Udtaleformcn er opstaaet af gruv-, af Gruva f., en Grube.
30. Lillestuvolden. Kaldes: upp mce arven (efter Elven Aarva,
udt. arva).
Samme Elvenavn har man i Orva i Aalen, Bielv til Rugla, i Orva, Bielv
til Hola i Tolgen (Bd. III S. 417, jfr. Elvenavnet Orvilla smst. S. 411), og i
Rendalen om en Elv, der udspringer fra samme Vandskille og gaar til Sølna,
maaske ogsaa i Gaarduavnet Orvedal i Vik i Sogn. Navnet kunde mulig
sættes i Forbindelse med orf n., Skaft paa en Ljaa.
31. Lillehammer. Kaldes hammaren.
Et Fjeld ovenfor Gaarden heder paa Kartet Hammeren.
32. Eggen. Udt. cégga.
33. Kverneng. Udt. Iverninganßi. — Quern Eng 1665.
Qvernengen 1723.
34. Lilletrøen. Kaldes lalvhågän.
35. Rørosgaard. Kaldes ut på gå’la (Grænden kaldes på
gdVom). — Røraas OE. 160. Røraaß 1631. 1665. Røraaß Gaard med
Froen og Sund 1723.
Ligger ved Sideelven Røas Udløb i Glommen og har Navn deraf.
Elvenavnet Røa findes ogsaa i Aamot (en Sideelv til Rena), i Trvssil og i Bolsø
og bruges ogsaa om en Elv, der sydligst i Røros Præstegjeld kommer fra Søen
Rogen og gaar gjennem Roasten. Det har nu Tostavelsestone; men Sms.
Røros viser, at det opr. maa have været et stærkt Hunkjønsord. En
Veiledning til at bestemme Navnets gamle Form har man maaske i Gaardnavnet
Eøen i Nedre Stjørdalen, udt. Røå, som utvivlsomt ogsaa er opr. Elvenavn.
Dette skrives AB. 39: af R ø y d r e n e, der maa være en Sms. af vin og
Elvenavnet, som altsaa maa have været R ø y ð r. Dette et vel det samme
som r ø y 8 r f., Rør eller Røi (en Ferskvandsfisk). Maaske er Elvenavnet
Eoia, som man har i Eingebu og i Tydalen, og hvortil der vel er Spor i
Gaardnavnene Røines i Kvinesdal og Røiland i Fjotland, maaske ogsaa i
Røir-aas i Søgne og i Finsland, ligeledes det samme. Efter dette skulde
Gaardnavnet opr. have lydt Røy8aröss. Det andet Elvenavn Røa i dette
Herred hænger maaske sammen med Sønavnene Rogen og Roasten og maa
isaafald have anden Oprindelse.
36. Flaten. Uclt. fldta.
37. 38. Sundet. Udt. sün,nß, Dat. sunna.
Af s u n d n. (Indl. S. 80). Gaarden ligger ved den nuv. Veibro over
Glommen, hvor der vel tidligere har været et Færgested.
39. Præstvolden. Udt. pratsstvåüen.
40. Nyrydningen. Kaldes sunne.
41. Trøen. Kaldes prd’ssttrøa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
