Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
44, 6. Skarpteigen. Udt. skarpteigen.
Vel af Adj. skarp, brugt om mager, ufrugtbar Jord, jfr. f. Ex.
Skarp-haugen i Tønset, Bd. III S. 405.
45. Graftaas. Kaldes bnnsgalen.
Brugsnavnet skrives i Matr. Unsgaarden; maaske samme Navn som
Onsgaard i Nes Hall. Kunde være sms. med Mandsnavnet Au ö unn (jfr.
Personn. i Stedsn. S. 25).
45. 3. Bjørgen. Udt. bjø’rja, Dat. -jen.
Af bjijrg f., et fremstikkende, noget høit og bråt Bjerg (Indl. S. 43).
45,4. Killingdalen. Udt. Jçellingdalen.
46. Graftaas. Kaldes polen, Dat. pola.
Daglignavnet er enestaaende og formodentlig af ny Oprindelse.
47. Graftaas. Kaldes bålshøgen.
Se det flg. Navn.
47.3. Borgstuen. Udt. bctlstü. — Boerstue 1631. Borrestue
1665. Borestue, Borrestne 1723.
Det sandsynligste er vel, at lste Led ikke er borg f., (Indl. S. 44), som
Matrikelens Skrivemaade synes at forudsætte, men et af Mandsnavnene Baard
eller Borgar (jfr. Bd. IV, 1 S. 203). Mod at forklare dette Navn af Folkespr.
Borgstova, Dagligstue, Tjeuerstue, taler, at det lste Led maa være det samme
som i de to andre Brugsnumre, Borgsliaugen og Borgstrøen. Sidste Led er
stofa f., der her som paa mange Steder bruges i Navne paa Parter af en Gaard.
47.4. Borgstroen. Udt. balstrøa.
48. Graftaas. Kaldes bønstu.
lste Led i Daglignavnet er maaske Mandsnavnet Bjørn. Dyrenavnet
Bjørn udtales ialfald i Selbu, som næsten er en Nabobygd til Aalen, Bønn.
49. Graftaas. Kaldes me galen.
«Midtgaarden».
50. Graftaas. Kaldes sitnjianji (ældre og lidet brugt Udt.
son/lanßij, Dat. so’n/Iøm; den nyere Udt. skal være indtrængt
Roros-maal).
«Suudene», af sund n., Sund, Overfartssted (Indl. S. 80).
50. 2. Grøf’sa. Udt. grøffsa, Dat. grø" ff sen.
Hænger vel sammen med Folkespr. Grofs f., en Klippehule, Grav, Hulning
med bratte Sider (Aasen) og endnu mere med det af Ross fra Nordre
Østerdalen opførte Grufsa f., en liden Fordybning. Jfr. Grefsli i Trøgstad, Bd. I
S. 15, Grofse i Vannelven. Jfr. ogsaa Singsaas GN. 23, 26.
51. Graftaas. Kaldes sjalsgalen. — Siuffuersgaard 1665.
Sifuersgaard 1723.
Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Sjur eller Sjurd, det gamle
S i g u r ð r.
51,2. Olbortteigen. Udt. o’lbølteigen.
Maaske sms. med Mandsnavnet Albert, som i flere trondhjemske Bygder
nu udtales Olbert (med lukt O og «tykt» 1).
52. Graftaas. Kaldes stømmne, Dat. -na. —Stouffue (!) 1665.
Stofne 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
