Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Jfr. GN. 35, 3. Navnet sees af Udt. at være Intetkjønsord. Det synes
derfor ikke ligefrem at kunne komme af det i Navne saa hyppige stu fn,
stofn m., Træstubbe, som nu i Udt. ofte er blevet til Stømn-, Det maatte
ialfald udgaa fra et deraf afledet Ord. Man kunde ogsaa mulig tænke paa et
af stafn m. (Indl. S. 78) afledet Intetkjønsord, jfr. Folkespr. Stemne n., en
Del af Fartøiet nærmest Stavnen (Aasen).
53. Nyrydningen. Udt. ny rønningen.
54. Fossvolden. Udt. fåssvållannj.
55. 56. Reitan. Udt. retam. — Retom NRJ. II 179. Rette
1559, Reitte 1631. Reitenn 1665. Reiten 1723.
Af r e i t r m., afgrændset Flade, Rude (Indl. S. 70). Forekommer ofte
nordenfjelds i denne Form (best. Flt.). Jfr. Rennebu GN. 163.
55, 7. Broen. Udt. brua, kaldes ogsaa briijale.
57. 58. Engan. Udt. eengang, Dat. -gøm. — Enngj 1590.
Enge 1626. 1631. 1665. 1723.
Se Opdal GN. 56.
59. Skordal. Udt. skødalen. — Skordaal 1559. Skordal DN.
XII 777, c. 1570. Skordall 1665. Skaardal, Schaardahlen 1723.
Ligger nær Elven Skurus Udløb i Gula, og Navnets lste Led maa
utvivlsomt indeholde dette Elvenavn, skjønt Gaarden snarere maa siges at ligge i
Ruglas Dalføre. Elvenavnets opr. Form maa have været Skor a, at
sammenstille med Folkespr. Skora f, Skaar, Indsnit, som nu i det Nordenfjeldske
ved Tiljevning af Vokalerne dels er blevet til Skoro, dels til Skuru; som
Elvenavn maa det betegue: trang Fordybning, Kløft; det ser ogsaa efter
Kartet ud til, at denne Elv i det midtre af sit Løb gaar gjennem en meget
trang Kløft. Det samme Elvenavn har man i F’ormen Skoro i Orkedalen
(S. 146) og rimeligvis ogsaa i Kraakstad (Bd. II S. 46), ligesom det synes
bevaret i flere Gaardnavne f. Ex. i det nu forsvundne Sko ro dal i Aker
(Bd. II S. 123), maaske ogsaa i Skurdalen i Meråker.
60. Baaen. Udt. råen, Dat. råå.
Efter Udt. synes det tvivlsomt, om man lier liar det alm. r á f., Yraa
(Indl. S. 69).
61. 62. Yongroven. Udt. v!i migrøva, Dat. -ven.
Sidste Led er gr o f f., Grav, naturlig eller kunstig Fordybning; om
lste Led kan jeg ikke give nogen sikker Oplysning.
63. YongroYSvolden. Udt. vönngrøvsvällann.
64—66. Nesvold. Udt. nai svallen. — Nestvold, Næswolcl 1723.
Nes- er vist ogsaa lier opstaaet af Nest- d. e. Nederste- ligesom i GN.
17 (Thj. VSS. 1891 S. 215). Dette Navn maa vel lier have Hensyn til, at
Gaarden ligger nede ved Rugla.
67. Holvolden. Udt. IwlvåUen.
Iste Led maa være Folkespr. Hol n., Hul, mangesteds nu udt. Høi, jfr.
Opdal GN. 62.
69. Hollbakken. Udt. huUbaklien.
Se GN. 72.
72. 73. 75—78. Hollen. Udt. haüa, Dat. hallen.
Se Hevne GN. 100. Foruden Orva gaar ogsaa 2 Bække nær Gaardene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
