Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
130.4. Gruben. Udt. grø’bba.
130.5. Skarpenget. Udt. sJcdrpænge.
132. Engesvolden. Kaides W av lilien.
133—135. Engesvolden. Udt. æ"ngesvållen.
136. 137. Gjersvolden. Udt. j æ’ rr svallen. — Gerßuold 1631.
1665. Er det i ældre Kilder som Underbrug til Hov eller Gjerde
opgivne Hallgiersvold, jfr, GN. 28.
Er rimeligvis eu Sms. med GN. 28, før dette havde antaget sin uuv.
Udtaleform. Gaarden ligger langt oppe i Hesjedalen og har vel opr. været Sæter.
138. Jordvoldlien. Udt. jålvalJJia.
Udt viser, at Skriftformen maa være urigtig, idet man i 1ste Led maa
have Ordet Gjerde; jfr. GN. 88.
139. Troen. Udt. trø’a.
139, 10. Slottet. Udt. slutte, Dat. slutta.
Af Slaatt n., Slaatteng (Indl. S. 7G under sláttr).
142. Kjerringvolden. Udt. bæ r ringvallen.
142,5. Haugen. Udt. høgen.
143. Bækken. Udt. bæ Ideen.
144. Borren. Udt. bø’rren, Dat. bø’rra.
Navnet sees at være sterkt Hankjønsord og kan derfor ikke have noget
med borg f. at gjøre. Om Betydningen lader sig intet sikkert sige. Det
er en Fjeldgaard.
145. Gronaasen. Udt. grønnåsen.
146. Grøtaadalen. Udt. grutådalen.
Har Navn efter Elven Grøtaaen, der gaar til Hesja. Elvenavnet liar
samme Betydning som Gryta, se GN. 12.
147. Muggrubeliagerne. Gruben kaldes mugghøle.
148. Foldalens og Guldalens Sætervolde. Udt. faüdalen,
gø Idalen (Elven gø’la).
Ligger oppe i Fjeldet i O. for Bygden ved det øverste af Gulelven og
ved dennes Tilløb Folla. Det sidste Elvenavns opr. Form maa være Fold
(dette opføres blandt Elvenavne i Snorre-Edda), skjønt det nu paa enkelte
Steder udtales med Tostavelsestone. Det forekommer temmelig hyppig;
foruden i sammensatte Navne har vi det soudenfjelds i Østerdalen (Foldalen)
og Valdres, nordenfjelds foruden her i Sureudalen, Støren, Malvik og Værran
(jfr. Bd. III S. 385). Gulelvens gamle Form er Gaul, hvoraf Gaul ard al r
oiu Dalføret (Gauldælir om Indbyggerne). Gaula (med Enstavelsestone)
heder ogsaa Hovedelven i Indre Holmedal i Søndfjord. Navnet hænger vel
sammen med gaula, hyle, tude, og gaul n., Hylen, jfr. Folkespr. gaula, at
brøle.
149. Droidalen. Udt. drøi dalen.
Ligger ved det øverste Løb af Drøia (Tostavelsestone), der gaar til
Holt-aalen. Dette Elvenavn findes ogsaa i Selbu; jfr. Holtaalen GN. 41.
150. Skarvbækken. Udt. sJcæ’rrbæMen.
Kaldes saa efter en Bæk, der kommer fra Fjeldet Stor-Skarven og har
Navn af dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
