Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. SINGSAAS
227
5. 2. Bangan. Udt. bang ann, Dat. -g øm.
Af Billig ni., som ikke findes opført hos Aasen og Koss, men som endnu
kjendes i Opdal, Rennebu og Soknedalen i Betydning af en Forhoining, en
lavere Terrasse. Heraf flere Gaardnavne. Jfr. Soknedalen GN. 9, 3. Hid
hører ogsaa utvivlsomt Bangen i Tønset (GN. 50, 6, Bd. III S. 399).
6. Rod. Udt. rø’e, Dat. rø. — Rødt DN. XII 777, c. 1570.
Røed 1626. Røedt 1631. Røe 1665. 1723.
En meget almindelig Nåtidsform af det gamle ruö n., Rydning, ryddet
Sted. Udtaleformen er best. n., og Dativformen maa ansees som en
Sammendragning af Røa.
7. Kot. Udt. lått. — Kaatt 1665. Kaat, Kaatt 1723.
Af kot n., Hytte, lidet Hus; forekommer ofte i Stedsnavne, baade
usms. og sms. Ofte i Flt., somKottan Melhus GN. 24, Kaater i Vaaler Sml.
(Bd. I S. 362), Kaade i Mosterø og i Fister; desuden har der været Gaarde
af dette Navn i Striuden og paa Ytterøen. Sms. har man det f. Ex. i
Kotenget i Bjugn (se S. 34) og i Tønset (Bd. III S. 404) og Kotmoen i
Tol-gen (Bd. III S. 413).
8. Telsnes. Udt. tce’lsnæs. — Telsness NRJ. II 171. Telsnes
DN. XI 775, 1549. Tolsnes, Talsnes 1559. Talßnes 1665. Talsnæs
1723.
Navnet findes med samme Udtale ogsaa i Værdalen. Udt. viser, at det
ikke indeholder samme Stamme som TellesaaS i ld (Bd. I S. 211 afledet af
{) e 11 i n., ungt Furutræ), og heller ikke kan det sammenstilles med Telnes i
Tønset og i Tolgen (af Elvenavn Tela, Bd. III S. 400. 409). Det kunde være
opstaaet af Talsnes ved uren Udt. af a, hvilket ogsaa flere af de ældre
Skriftformer tyder paa. S. Bugge antager, at 1ste Led kunde være et * t e 1 g r
(nu Telg, Talg), Bregue.
9. Refset. Kaldes alm. ø ne, Dat. ø’na, men ogsaa opgivet udt.
r ø* ffseet. — Ræfsett 1723.
1ste Led kunde være Mandsnavnet Refr (Personn. i Stedsn. S. 201);
men det var ogsaa tænkeligt, at det er et gammelt Navn paa den Bæk, som
gaar forbi Gaarden, jfr. Støren GN. 31.
10. Mølaii. Udt. mølatpi, Dat. -tøm. — Melhem NRJ. II 171.
Mæle Gap. Mølenn, Mølem 1559. Malhimb 1665. Mallum 1723.
Best. Flt. af ni e 1 r m., Mæl, som i Stedsnavne nu undertiden udtales
Møl (Indl. S. 67). Der er store Lermæler nedenfor Gaarden. Har tidligere
urigtigt været skr. Malum.
11. Osøieii. Udt. o’søia. — af Oosøy AB. 46. Oesoø NRJ.
II 171. Aasønn, Osønn 1559. Oßøehnn 1626. Asøye 1631.
Aas-oven 1665. Osøyen 1723.
1ste. Led er ó s s m., Os, som her maa have Hensyn til, at Fora og
Herjaaen et kort Stykke ovenfor falder ud i Gnla; ved den førstes Udlob
ligger efter Kartet Pladsen Oset (se Indl. S. 69). Sidste Led er øy f., i
Betydning af en lav Strækning ved Vand (Indl. S. 88).
12. Fjeset. Udt. fjesæt, Dat. -sæten. — af Fesætre AB. 46.
Fesetter NRJ. II 170. Fesett 1559. Fæsitt 1590. Fisett 1626.
Fesset 1665. Fæsett, Feesett 1723.
Fésetr, af fé n., Fæ, Gods, og setr n. (Indl. S. 74). Samme Form
af 1ste Led har man nu ogsaa i Fjeset i Inderøen og i Sparbuen og i Fjebu
i Søndeled (Thj. VSS. 1882 S. 12).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
