Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
13. Yilmansøien. Kaldes øi’a. — Øen NRJ. II 170. Øyenn
1559. 1631. Øyen 1723.
Har sit Navn efter en i den sidste Halvdel af det 17de Aarh. indflyttet
Svenske, som hoede her (se Thj. YSS. i det 19de Aarh. I S. 312).
14. Kirkvold. Udt. Tçø’rJcvåll. — Kirkewoldh NRJ. II 170.
Kirckerudt (!) 1559. Kyrkevoldt DN. XII 777, c. 1570. Kirckewold
1665. Kierckvold 1723.
Gaarden har antagelig engang været Kirkegods og deraf faaet sit Navn.
Den ligger nær Kirkens gamle Plads.
15. Digre. Udt. di jer. — Dvgrenn 1559. Dygre DN. XII
777, c. 1570. Degre 1631. ’ Digre 1665. 1723.
Uagtet den paafaldende Udtaleform kunde det utvivlsomt ligesom Digre
i Strinden (GN. 125) Aære en Sms. med vin, altsaa opr. * Dig r in. lste
Led er Adj. di gr, tyk, i Stedsnavne vel nærmest: stor (Fritzner), som findes
i flere Stedsnavne som Degrum i Enebak (Bd. II S. 213), i det især paa
Vestlandet meget hyppige Digernes eller Digranes, i Devold i Grytten, Devol i
V. Toten og maaske ogsaa i Devegge i Nes Hall.
15. 7. Blomøien. Udt. blommøia.
Jfr. Orkedalen GN. 231.
16. Høggaas. Udt. liø’ggås. — Haanckaas OE. 65 ? Hogaas
1559. Hugsaas 1590. Hogaas’Í626. Hong Aas 1631. Hugaas 1665.
1723.
Af hogg n., i Betydning af Hugst, Tømmerhugst; jfr. Hoggaasen i
Romedal (Bd. III S. 143) og Høgglien Meldalen GN. 195.
17. Singsaas. Udt. se ngsås. — Ssynoss DN. XI 221, 1489.
Signisass, Siniass NRJ. II 170. ’Singsaas OE. 68. Singesaker (!) OE.
65. 159. Singillsaas Gap. Singsaas 1559. 1590. 1631. Suingsaas (!)
1626. Singsaaß 1665. Singsaas 1723.
Formen Singillsaas i Jordebogen fra ca. 1540 viser vel hen til Navnets
rette Oprindelse, at det nemlig er sms. med et Mandsnavn Sin gu 11 eller
Singulfr, som man ogsaa har i Singsaker ved Trondhjem (af S i n g u 1
s-akre AB. 32), i det i MA. nævnte, men nu forsvundne Singulshaugr i
Manger og mulig ogsaa i Singstad i Rissen (S. 112). Se Ldsbl. 199, Thj.
VSS. 1882 S. 56. Her stod Sognekirken, indtil deii i nyere Tid blev flyttet
til Forset.
18. Hindbjørgen. Udt. hinßtbjørja (Elvenavnet udt. luendci).
— Henndeberrig 1626. Hindberg Í631. 1665. Hindbiørg 1723."
lste Led maa være Henda, Navn paa en Elv, som omtr. ligeoverfor
Gaarden falder ud i Gula. Paa den anden Side, ved Elvens Udløb, ligger
Hendøien (GN. 34). Sidste Led er bjorg f., fremskydende Bjerg (Indl.
S. 43). Elvenavnet synes at maatte afledes af h o n d f., Haand, Arm, og maa
liave sin Grund i en Anskuelse af de Bøininger, Elven gjør; jfr. ogsaa det
af Aasen fra Orkedalen anførte Henda f., Haandfuld, Knippe. Dette
Elvenavn kan neppe sikkert paavises andetsteds, medens der er flere Spor til et
Elvenavn Handa, der vel maa have samme Oprindelse, som i Handeland i
Kvinesdal, Handadalen ved Nærøfjorden, Handal i Lavik, Handaa i Nesne o. fl.
19. Hindsværk. Udt. lunnsværlc. — Heenswerk NRJ. II 170.
Hedensuerck OE. 65. Hindtzuerck 1559. 1590. 1631. Hinntzuerck
1626. Hindsuerck 1665. Hindsverck 1723.
Gaarden ligger nær Hindbjørgen og ligeoverfor Udløbet af Henda. Man
kunde derfor fristes til at sætte Navnet i Forbindelse med disse; det vil dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
