Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Langaruð, af ruiS n. og Adj. lan gr, lang, som her ligesom ellers i
Navne maa hentyde til langstrakt Jordvei.
55. Høen. Udt. hø’a, Dat. høen. — Høy aandn OE. 159 ?
Hødt 1590. Hiøenn 1626. Høyen 1631. Høen 1665. 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Værdalen og i Sparhuen; dets Betydning
er tvivlsom (Thj. VSS. 1882 S. 23).
56. Kvernrod. Udt. lcvcénßirø’n. — af Quernarudhi AB. 46.
Qwarnerwth NRJ. II 170. Quernerud" OE. 65. Quernnrødt 1559. 1590.
1626. Quernøe (I) 1631. Quernerø 1665. Qvernrøe 1723.
lste Led indeholder sandsynlig et Navn paa den større Bæk, som her
falder ud i Fora. Til et Elvenavn Kverna er der flere Spor.
57. Forset. Udt. fölséten. — i Furusætre AB. 47.
Fordesetter NRJ. II 170. Forsett 1559. 1590. 1631. Forsetter 1626.
Foerset 1665. Forsett 1723.
lste Led maa utvivlsomt indeholde Navnet paa den store Bielv, som her
løber ud i Gula, Fora, udt. Fola med lukt o, «tykt» 1 og enstav. Betoning;
fra Tolgen er opgivet Udt. Fora. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at
Formen i AB. er feilagtig, og at Skrivemaaden Fordesetter fra ca. 1520 giver
Anvisning paa den opr. Form. Elvenavnets gamle Form maa have været
Forö eller Forö; det samme eller ialfald et beslægtet Elvenavn liar der
ogsaa været paa Inderøen, bevaret i Gaardnavnene Folen, udt. Fola som
Elvenavnet her, men med tostav. Betoning (af F o r d h o AB.), og Falbu (a f
Fardabu AB., Fordebo c. 1520), som begge ligger ved samme Vandløb;
der synes det gamle Navn at have været svagt Hunkjønsord (Thj. VSS. 1882
S. 13). Paa denne Gaard staar nu Sognets Kirke.
58. Hostad. Udt. ho’stän, Dat. -sta.
Er vel en Sms. af Adj. hår, lioi, og staöir (Indl. S. 77); jfr.
Orke-dalen GN. 45.
59. Yinsnes. Udt. vi’rtßisnes. — i Vinsznese DN. V 166, 1349.
af Vindznese AB. 46. Vyndzness NRJ. II 171. Vinsnees OE. 65.
Windtznes 1559. 1590. Vindznes DN. XII 777, c. 1570. Weitznnes (!)
1626. Vinsnees 1631. Vindsnes 1665. Vindsnæs 1723.
Gaarden ligger ved Udløbet i Gulelven af en Bæk, som kommer fra
Vindtjernet, og som er opgivet at kaldes Vinda (tostav. Beton.). Der synes
nødvendig at maatte være en Forbindelse mellem disse Navne; men den
sproglige Forklaring deraf er meget vanskelig. At lste Led skulde indeholde
et Navn af Hankjøn paa det lille Vand eller Tjernet, er ikke rimeligt. Da
det er sikkert, at Bækkenavne undertiden er Hankjønsord, kunde man tænke
sig, at denne Bæk opr. har havt et saadant, og at Navnet Vinda senere er
dannet i Overensstemmelse med de flere andre Bækkenavne af Hunkjønsform;
men dette er heller ikke særdeles sandsynligt. Gaardnavnet Vinsnes tindes
ogsaa i Norddalen, Ørskog, Godø Sdm. og Stegen, ligeledes i Fet, livor det
dog er opstaaet af Vindilsnes (Bd. Il S. 236). Om Elvenavnet Vinda jfr.
Opdal GN. 162.
60. Øian. Udt. øiænßij. — af Øyo vidher Skvrfuin AB. 46 ?
Øyenn 1590. 1631. Øienn 1626. Øyen 1665. 1723. ’
Af ø y f., lav Strækning ved Vand ; Gaarden ligger ved Hovedelven.
61. Grytdal. Udt. grytdalen (Elvenavnet gry ta). — Grydall
1616. 1631. 1665. 1723.
Gaarden har Navn efter den lille Elv Gryta, ved hvilken den ligger;
en Plads ved dens Udløb i Gulelven lieder Grytbakken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
