Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. SINGSAAS
233
62. Øverli. Kaldes li’a. — Offuerlj 1626. Offuerlidt 1631.
Øffuerli 1665. Owerlje 1723.
Ligger liøit oppe paa Aasen mellem Gulas og Buas Dalfører.
63. Hetling. Udt. hækling. — Hetlinng 1626. Hetlinngh 1631.
Iletling 1665. 1723.
Forklares vel rimeligst af h e s 1 i n., et meel Hassel bevoxet Sted, og
eng f., Eng, som i Sms. ofte bliver til -ing (Indl. S. 49).
64. Troøien. Udt. tro’jen.
1ste Led kunde være Folkespr. Tro f., Rende, Vandrende af Træ.
65. Bogen. Udt. bo’ven, Dat. bö’va. — Boie OE. 65. Bogenn,
Boen 1559. Boenn 1590. Bøenne 1626. Boyenn 1631. 1665. Bogen
1723.
Af bug r m., Bøining. Udtales nu i Stedsnavne i Regelen som lier med
lukt o (Indl. S. 46); jfr. Aa GN. 26. Navnet har Hensyn til en Bøining, som
Gulelven lier gjør.
66. Bakuasen. Udt. båleåsen.
Samme Navn som Aalen GN. 106. Saavidt det kan sees af Kartet,
ligger den oppe i en mod NØ. heldende Aasli.
67. Kjellen. Udt. Jgæljen, Dat. Jçce’Ua. — Kieldenn 1626.
Kiellen 1631. Hiellen 1665. Hielden 1723.
* Hjal lr m., en Terrasse, en flad Afsats i en Li eller en Fjeldside
(Indl. S. 55. Om Udt. se Rennebu GN. 30). Efter Gaardens nuv. Beliggenhed
kan det synes uforstaaeligt, at den har faaet dette Navn, da den kun ligger
ubetydeligt høiere end den flade Dalbund (jfr. Ldsbl. 200). Men efter en
paa Gaarden endnu bevaret Tradition skal den tidligere liave ligget paa en
meget høiere liggende Flade oppe i Fjeldlien. Der er der en Slaatteng, som
endnu kaldes Stor-Kjellen.
68. Nordlokken. Udt. nöllylfóa. — Lyechenn 1626. Locken
1631. Løchen 1665. Løcken 1723.
Af lykkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke. Sørløkken hører til
Budalen (GN. 1).
69. Buset. Udt buséten. — Busett 1559. Busettir, Busett
1590. Busetter 1626. Busett 1631. Bueset 1665. Buesett 1723.
Ligger i Buas Dalføre, og 1ste Led maa indeholde denne Elvs Navn.
69,4. Svenstuen. Udt. svæ’njistü.
1 ste Led er Mandsnavnet S v e i n n, sidste Led stofa f., Stue, her som
saa ofte brugt om en Part af en Gaard.
69.9. Gjerdet. Udt. jåle.
69.10. Lokken. Kaldes biisétlylfoa.
70. Sætereng. Udt. sætring. — Settereng 1590. Setteruig (1)
1626. Setter 1631. Settereng 1665. 1723.
Af s e t r n. og eng f. (Indl. S. 74 og 49). Denne Sius. forekommer
neppe andensteds; maa vel betegne et Eng, en Vold, som engang har været
brugt til Sæter.
71. Rydningen. Udt. rønning. — Rødning 1626. Røingli (1)
1631. Rønning 1665. 1723.
Afruöningr m., Rydning, ryddet Land (Indl. S. 72).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
