Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
20. Samdal. Kaldes ønanßi, Dat. ø’nöm. — Sandal 1590.
Sambdal 1624. Samdall 1626. Sandal 1631. Sambdall 1664.
Samdal 1723.
Har Navn efter den betydelige Bielv Sama, der kommer fra Samsjøen
paa Grændsen af Singsaas; dette Navn bruges ellers ikke nu, da Elven
kaldes Sokna (eller Lundasokna efter GN. 13; om dette Navn se under
Soknedalen). Elvenavnet Sama findes nok ikke ellers usms., men kan paavises i
Sammensætningen Samdøla, der falder i Imssjøen i Ringebu, maaske ogsaa i
Gaardnavnet Samland i Jondal, skjønt dette i et Par Kilder fra MA. skrives
Samnalan d, medens det paa meget flere Steder lieder Samland.
Samdal i Fane skrives i 1328: i Samnadale (DN. VIII 103 f.) og indeliolder
derfor vel en anden Stamme.
21. Lundeino. Udt. lundamó’n. — Moo NRJ. II 172. Mou
1559. 1590. 1624. Moe 1626. 1631. 1664. 1723.
21 , 3. Lundeløkken. Udt. luthdalyJgJga.
22. Hørgøien. Kaldes øi’a, Dat. øi’en. — Øiie 1559. Øyenn
1590. Øyen 1624. Øie, Øienn 1626. Øyen 1631. 1664. 1723. "
Sms. med den flg. Gaards Navn; sidste Led er ø y f., flad Strækning
ved Elv eller Vand (Indl. S. 88).
23. Horg, Udt. htirj. — Hariæ NRJ. II 172. Harie, Hørrie
1559. Horiig 1590. Haerrig 1626. Hørrig 1664. Horrig 1723.
Af liQrgr m., som dels bruges om en Hob af sammenlagte Stene, især
en saadan, som tjente til Offersted, dels om Offersteder af anden Indretning,
hvis Beskaffenhed vanskelig kan bestemmes (se Fritzner). I Folkesproget
bruges Horg f. nu paa Vestlandet ogsaa om Fjeldtoppe og forekommer der i
en Mængde sms. Fjeldnavne. I hvilken Betydning Ordet skal tages, naar det
anvendes i Stedsnavne, er i de enkelte Tilfælde vanskeligt at afgjøre. Usms.
findes Ordet neppe andensteds end her som Gaardnavn. Derimod har vi det
i Sammensætninger, saaledes i Horgen, opr. H o r g i n, en Sms. med v i n, i
Tune, i Frogn, i Nes Rom. (paa 2 Steder), i Vaage, i Gran, i Nedre Eker og
i Sem. Med heim r findes det sms. i Horgjem i Grytten, hvor man sikkert
kan gaa ud fra Betydningen Fjeld, her sigtende til Romsdalshornet (Ldsbl.
206, jfr. Bd. I S. 299).
23,2. Hagen. Kaldes liø’rriliågånvj.
24. Horgmoen. Udt. hø’rrimo’n.
25—28. Lynge. Grænden GN. 25—28 kaldes slåtte eller
sla ssgrænßia. — Lionghe NRJ. II 172. Lynge OE. 159. Lynge
1559. Lønnge, Liønge, Lønngh 1590. Lønge 1624. Lunge 1626.
Lynge 1631. Lønge 1664. Lynge, Longe, Longen 1723.
*Lyngjar? f., Flt. af lyng n., Lyng. Lyng forekommer i Ent. som
Gaardnavn i Værdalen og i Inderøen, i Flt. (MA. Lyngjar) i Ulstein,
desuden findes det i adskillige sms. Navne. Som Gaardnavn maa det vel
forstaaes om en Strækning bevoxet med Lyng. Grændenavnet Slaattet, som vel
opr. er Gaardnavn, kan her neppe som ofte forklares i Betydning af Slaatteng;
snarere maa man her tænke paa den Indl. S. 76 nævnte Forklaring af en
gammel «Bygdeborg», som har ligget i Nærheden.
25.2. Monsstuen. Udt. mångstugu.
26.3. Bakken. Kaldes slussbakkinn.
27,1. Bækkeraakeren. Udt. hækker aker’n.
Iste Led kunde mulig være Bekre rn., oldn. b e k r i, Væder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
