Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. HORG
261
27.2. Yassaasen. Udt. våssåsen.
28.3. Ringvedaasen. Udt. ringviåsen.
Er efter Kartet ogsaa Navn paa en Aas, og Gaarden har vel Navn efter
denne. Iste Led er uden Tvivl Ringvid m., en slyngende Buskvæxt,
Gjede-blad (Aasen). Jfr. Strinden GN. 2.
29. Midlynge. Udt. mølUngmm. — Mølingh 1559. Medlønge
1664. Midlyngen, Midlønge. 1723.
30. Østlynge. Udt. øKsslingann. — Ystlønge 1624. Ystlynnge
1626. Østlønge 1664. Østlingen, Øslingen 1723.
Gaarden ligger længst mod Vest af Lyngegaardene, men nede ved Elven,
medens GN. 29 og især 28 ligger mere i Høiden. Dette peger paa, at lste
Led er at opfatte som opstaaet af Y z t- d. e. Yderst-, og at Skrivemaaden
Øst- derfor er urigtig.
31. By. Udt. bý. — By NRJ. II 173. By 1559. Bye 1590.
1626. 1664. 1723.
Se Orkedalen GN. 137.
32. Røskaft. Udt. røskafft. — Rogeskaffth NRJ. II 173.
Rogeskafft 1559. Reckeschafft 1590. Rogscbaff 1664. Rogschaft,
Roeskaft 1723.
*Rekuskapt. Ordet betyder ligefrem: Spadeskaft, Skovlskaft, af
reka f., endnu brugt i Bygdemaalene, i det Trondhjemske i Formen Roko,
Ruku. Stedforholdene og Sammensætningen med -skapt synes at udelukke
en anden nærliggende Forklaring, at vi i Navnets förste Led kunde have det
paa adskillige Steder paavislige Elvenavn Reka (jfr. Rennebu GN. 132).
Navnet er vel snarest givet med Hensyn til en nærliggende Høide.
Rocke-skafftet, nævnt i 1634 som en Ødegaard i Alörsil Sogn i Jemtland (Jemtl.
Fornm. Tidskr. I S. 85), er vel samme Navn. Det norske Gaardnavn,
hvormed det nærmest kan sammenstilles, er Navarskaftet i Tjøtta (nu kaldet
Øijorden), der ligger i Nærheden af Fjeldet Navaren. Skaftet er forøvrigt et
ret almindeligt Fjeldnavn især nordenfjelds, helst brugt om lavere Fjelde,
som skyder ud fra en større Fjeldmasse (Vigelskaftet ved Storvigelen i Røros,
Bringskaftet ved Bringen paa Grændsen mellem Selbu og Holtaalen,
Fong-skaftet ved Fongen mellem Selbu, Tydalen og Meråker, Vinterskaftet NØ.
for Budalens Kirke, Skjækerfjeldskaftet nordligst i Skjækertjeldene sydøstligst
i Snaasen). Se Thj. VSS. 1891 S. 222.
32, 3. Brauten. Kaldes røskafftbrøta.
Med Hensyn til sidste Led jfr. GN. 3 og Soknedalen GN. 66.
33. Bredlien. Udt. bre lia. — Bredliidt 1590. Brelid 1624.
Brelj 1626. 1664. Brelie 1723 (i det ene Expl. kaldet Ratte).
*Breiðalíð, den brede Li.
34—36. Foss. Udt. fass. — af Forse AB. 45. Ffoss NRJ.
II 171. Ffos, Ffossze Sokn OE. 64. Foße 1559. Faass, Fas 1590.
Faas 1624. 1626. 1664. 1723.
Fors m., Fos. Gaarden ligger ved Gulfossen, det bekjendte Stryg i
Gula. Navnet, som utvivlsomt er ældre end c. 1430, da det først nævnes, er
vel af Betydning med Hensyn til de Meninger, som er blevne udtalte, om at
Gula først i den senere Del af MA. skulde have taget Løb gjennem den
Rende, som nu kaldes Gulfossen. GN. 35 kaldes ogsaa Lian, 36 Søgaren
d. e. Sørgaarden.
34,2. Bakken. Kaldes fåssbakkhm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
