Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. HORG
265
62. Esphaugen. Udt. céssphauen, Dat. -ti aua. — Asphogh
1624. 1631. Asphoug 1626. 1664. Esphoug 1723.
Iste Led er e s p i n., Aspelund, ligesom i GN. 50.
63. Moan. Udt. mo^am, Dat. möóm. — Miøumb, Moumb
1631. Moenn 1664. Moumb 1723.
* Mo a r, Flt. af mór m., Mo, Sandslette (Indl. S. 67).
64—66. Sørtømme. Udt. sø tømme. — i Tæmene DN. Ill
161, 1334 (Paategning: um Tæmen). Tomme NRJ. II 171. Tømenn
OE. 63. Tørnene Cap. Thømen 1559. Tømme, Tømenn 1590. Tømme
1624. 1631. Sørtømme 1626. Sørtøme 1664. Sørtømme 1723.
Tæmin, en Sms. med vin. Iste Led kan jeg ikke sikkert paavise i
noget andet Stedsnavn. O. R. har i en Bemærkning ved Tomset, Strinden
GN. 86, sammenstillet dette Navn med Tæmin og med Tommaaen, en Elv,
som falder i Møsvandet i Telemarken, og tænker sig, at man i disse 3 Navne
har det samme Elvenavn, som da kunde betyde en Elv, som var tilbøielig
til at blive tom, tørre ud (af Adj. t ó m r), eller ogsaa en, som gav sig god
Tid (af t ó m n, god Tid, Ro og Mag), en sagteløbende. Tømmegaardene
ligger temmelig høit oppe i en Li; der gaar en liden Bæk ned forbi
Sørtømme; paa denne kunde kun den første af de formodede Betydninger passe.
Skulde Elvenavnet have havt den anden Betydning, maa det have tilhørt det
nedre Løb af Gaua efter Sammenløbet med Kolo og Sandaaen, hvor den gaar
langs under Lien gjennem fladt Land. Fordoblingen af m i den nyere Form
bar Analogi i Glommen i Øier af Gløymin eller Glæmin og i mange
andre Tilfælde.
67. 68. Midttømme. Udt. mø tømme. — Medtømme 1626.
Medtøme 1664. Mettømme 1723.
69. Nordtømme. Udt. nortømme. — Nortomme 1626.
Nord-tomme 1664. 1723.
69,4. Nergjerdet. Udt nejære.
69,10. Kalvhagen. Udt. kté’lhagåm-
70. Grinni. Udt. grimi- — Grynne NRJ. II 172. Grym
soghen smst 171. Grinie Sogn OE. 63. " Grynie Sogn DN. V 821,
1540. Grini 1559. Grinie, Grinne 1590. Grinnie 1624. Grinni 1626.
Grinde 1631. Grini 1664. Grinde 1723.
* Gr en in eller *Grønin, en Smstn. af Trænavnet g r q n f., Gran,
med vin, se Rissen GN. 32.
71. 72. Evjen. Udt. ø’vjem (paastodes at være eneste Form). —
Øffueøn NRJ. II 172. Effie OE" 159. Effuie 1559. 1590. Effuen
1624.1631. Effuenn 1626. Efuien 1664. Ewien og Nordewien 1723.
* E f j a, se Orkedalen GN. 10.
73. Yaldan. Udt. vætdavjii, Dat. -døm. — af Voldu AB. 45.
Vold NRJ. II 172. Valder OE. 64. Woldt 1559. Woldum 1590.
Woldumb 1626. Valdum 1631. 1664. Valdum, Voldum 1723.
Navnet sees i senere Tider at være opfattet, som om det kom af v o 11 r
m., Vold; men baade den ældste Skriftform og den nuv. Udt. viser, at det
ikke har noget med denne Stamme at gjøre. Den første tyder paa en Nom.
Vald a, som kunde tænkes at være det oprindelige Navn paa en Bæk nær
Gaarden. Udtaleformen passer dog heller ikke dertil. Jeg kan ikke ellers
paavise noget Navn, som synes mig beslægtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
