Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
52. Rydningen. Udt. rø"nningatm. — Røningh 1631.
Rønning 1664. 1723.
53. Brandsaasen. Udt. brarmsåsen. — Brandaas 1631.
Brándsaas 1664. Brantaas 1723 (da øde).
Iste Led er her sandsynlig hr an dr m., i Betydning af Brænding,
maaske hentydende til en Skovbrand. Navnet bruges ogsaa om en Aas
ovenfor Gaarden og tilhører vel egentlig denne (jfr. Indl. S- 45).
54. Birkli. Kaldes boie, Dat. boie. — Birckeli (da under
Løv-aas) 1664. Biercklie 1723.
Daglignavnet er Ordet Bol n., Opholdssted, Bosted.
55. Skuggen. Udt. slcuggen, Dat. sku’g g a.
Det synes ikke at give nogen ret tilfredsstillende Mening at henføre
dette Navn til Folkespr. Skugg m., glat og blank Is, Is paa Mark, som fryser
efter Tø (Aasen og Ross). Maaske kunde man, uagtet det nu skal udtales
som Enstavelsesord, forklare det af skuggi m., Skygge, idet Betoningen
mulig kunde være forandret under Brugen som Stedsnavn. Det vilde da
have samme Betydning som Baklien, Bakaasen o. fl., betegnende Beliggenhed
paa Skyggesiden (Indl. S. 76); Gaarden ligger i en mod NØ. vendende Li.
Bruges ofte som Stedsnavn, især om Husmandspladse (jfr. Bd. IV, 1 S. 180).
Denne og de flg. Gaarde indtil GN. 63 ligger ved Skolda, der gaar til
Svork-sjøen og Orkedalen og ved dennes Bielv Lysinga.
56. Espaasen. Udt. césspåsen.—Espaas, Aspaas 1631.
Aspaas 1664. Espaas 1723 (øde).
Se Meldalen GN. 173.
57. Reitan. Udt. re taim, Dat. -tóm. — Reitten 1624.
Rei-tenn 1626. Reetten 1631. Reiten 1664. 1723 (øde).
Se Rennebu GN. 163.
58. Lovaasen. Udt. itfvåsen. — Løffaas 1590. 1624. Løeffaas
1626. Leffaas 1631. Løfaas 1664. 1723.
Maa vel forklares af 1 a u f n., Løv, skjønt Udt. er usædvanlig.
59. Skotterod. Udt. skåtårø’n. — Schatterød 1624. 1626.
Skotterod 1631. Sehotterøe 1664. Skotterøe 1723.
Den nuv. Udtaleform kunde vel forklares af et opr. * S k o p t a r u ð,
sms. med det i Stedsnavne hyppige Mandsnavn S kop ti. Men snarere
henviser den dog til et opr. Skataruð, sms. med det i MA. forekommende
Mandsnavn Skati (jfr. Aa GN. 8), hvoraf den nuv. Form paa regelret Maade
vilde være fremkommen ved Tiljevning af Vokalerne. Den sidste Forklaring
støttes ogsaa ved Skriftformen fra 1624 og 1626.
60. Bukleven. Udt. bulcléva. Buekleff 1631. Buchløf 1664.
Bueklef 1723.
Sidste Led er kl ei f f., bråt Bjergside, ad hvilken der gaar en Vei
(Indl. S. 60); lste Led kan være Búðar-, Gen. af búð f., Bod, men er
maaske snarere b ri n., i Betydning af Buskab, Kreaturer (Indl. S. 46).
61. Lian. Udt. W dm, eller kvcéußiåliöm. — Lidom 1631.
Liomb 1664. Liumb 1723.
* L i ð i r, Flt. af 1 í ð f., Li (Indl. S. 65). Udtaleformen er Dativ
ligesom de ældre Skriftformer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
