Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Bierchennaas 1626. Bierckenaas 1631. Bierchenaas 1664.
Biercken-aas 1723.
B j ó rt j a r n ar á s s af B j ó r t j q r n, Bjortjernet, som maa have været
Navn paa det lille Vand nær Gaarden (Kartets Lillemovandet); det kan være
umiddelbart dannet af bjórr m., Bæver, men det er ogsaa muligt, at den
lille Elv, som gaar igjennem Vandet og til Svorksjøen, kan liave havt det
ofte forekommende Navn Bjora, «Bæverelven», og at Vandet har faaet sit
Navn af dette. Det kan mærkes, at en anden Elv paa Hølandet, som gaar
til Gaustadvandet, har det beslægtede Navn Bøvra (tostav. Beton.), og at det
samme Navn (eller Bævra) ogsaa maa liave været brugt om endnu en Elv i
Nærheden, som gaar til Svorka og Orkedalen (se Orkedalen GN. 79).
22. Fuglaas lille. Udt. faulåsen. — Fuglaas 1559. Fullaas
1590. Fogelaas 1624. 1626. Lille Fngelaas 1664. 1723.
Se Orkedalen GN. 155.
23. Stornæve. Udt. sto r næve. — Neeff OE. 158. Neff,
Neße (!) 1559. Neff 1590. 1624. 1626. Neeb 1631. Næff 1664.
Newe 1723.
Lillenæve er Meldalen GN. 45; se dette.
24. Fuglaas store. — Fugelaas 1664. Stoer Fngelaas 1723.
Se GN. 22.
25. Fosslien. Udt. fåssUa. — Foßlid 1624. 1626. Fosli
1664. Faaslie 1723.
Ligger ved Elven Skoida.
26. Gaasbakken. Udt. ga sbaJcMn,nJ} Dat. -Ica (ogsaa hort
-bar-lånnj). — Gaasbacke 1590. Gaaseback 1624. Gaaßebache 1626.
Gaasebreck 1631. Gaasbach 1664. Gaasbachen 1723.
Maa være sms. med Mandsnavnet G á s i ligesom GN. 10 (Personn. i
Stedsn. S. 81); der er intet lokalt Forhold mellem disse to Gaarde. Hvis
Udtaleformen -barkin var rigtig, maatte Navnet være sms. med bark i m.,
Barke, Luftrør. Denne Form liar imidlertid ingen Støtte i de bevarede
Skriftformer, og Navnet vilde være meget usædvanligt; jeg kjender ialfald
ikke ellers Exempler paa Stedsnavne med -barke i sidste Led.
27. Trotl and. Udt tråttlam■ — Troteland NRJ. II 176.
Trotteland OE. 158. 1559. Trottlandt 1590. Throtteland 1624.
Thrøt-lannd 1626. Trottland 1631. Trotland 1664. Traatland 1723.
Det eneste mig bekjendte Stedsnavn, hvormed dette kunde
sammenstilles, er det i det 16de Aarh. nævnte, men senere forsvundne Trottestadt i
Solør; men dette er mulig feilskreven (Bd. III S. 291). Et Fjeld i Nærheden
af Gaarden skal hede Trotstenen, og efter den har vel igjen et lidet Vand
faaet Navnet Stensvandet. Man kunde gjette, at det staar i Forbindelse
med ]) r o t n„ Mangel, jfr. Jrotamað r, en Person, som lider Mangel paa
det fornødne, hvorefter "I’rotal and vel kunde betyde fattig eller
utilstrækkelig Jordvei.
28. Reksaas. Udt. rc&JeJcsåsen. — Roxaas 1590. Rixaas 1624.
1631. Rigaas 1626. Rexaas 1664. 1723.
Dette Navn forekommer neppe andensteds i Landet. Der kunde
opstilles forskjellige Formodninger om dets Oprindelse. Efter Formen kunde det
være opr. Refsáss af Mandsnavnet Refr, da f ofte gaar over til k foran s.
Man kunde ogsaa ved lste Led tænke paa Folkespr. Rekstr m. og Rekst f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
