- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 14. Søndre Trondhjems amt /
272

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 5 4

SØNDRE TRONDHJEMS AMT

39. Lufald. Udt. lu falle. — Løffald 1624. Løefalld 1626.
Løffald 1631. Ludefald 1664. Í723.

*H1 utfall?, Lodkastning, vel sigtende til, at Gaarden engang ved
Skifte er tilfalden en Mand ved Lodkastning, eller til noget lignende Forhold
(Thj. VSS. 1882 S. 22). Løfald i Rindalen (nu udt. med kort ø i lste
Stavelse) kunde mulig være af samme Oprindelse, men det kunde maaske ogsaa
være opr. Loöufall, hvori lste Led er Gen. af laða f., Lade, Hølade.
Tvivlsomme er vel ogsaa Løfald i Kvinnherred og i Indre Holmedal.

40. 41. ltestad. Udt. restón, Dat. -stóm, Gen. -stó. — Restadh
NRJ. II 176. Reeidestad OE. 62. Resta 1559. Regstadt 1590.
Ristad 1624. Rista og Lille Rigsta 1626. Rigstad 1631. Regstad
1664. 1723.

*ReiðarsstaÖir, sms. med Mandsnavnet R e i ð a r r. Gaardnavnet
findes meget hyppigt, i Egne af Landet, hvor Tvelyd bruges, nu i Regelen
skrevet Reistad. I de senere Aarhundreder har det været skrevet Rigstad og
Regstad, idet g og k hyppig i Skriftformen trænger ind foran s med en
følgende Konsonant (Ldsbl. 211. Personn. i Stedsn. S. 202).

42. Aasen. Udt. åsen, Dat. åsa. — Aass 1664.

43. Klepstad. Udt. TcWffstón, Dat. -stóm, Gen. -stó. — af
Klepstadhom AB. 44. Klepestadh NRJ. II 176. Kleppstad OE. 62.
Klepstadt, Kleffsta 1590. Kleffstad 1624. 1631. Kleffsta 1626.
Kleg-stad 1664. Klefstad 1723.

KleppsstaSir, sms. med Mandsnavnet K 1 e p p r, som findes brugt
tidlig paa Island, men i Norge nu alene kjendes fra Stedsnavne.
Gaardnavnet tindes paa flere Steder, nordenfjelds foruden her ogsaa i Byneset,
Inder-øen, Borge Lof. og Gimsø, nu ofte skr. Klefstad, Klevstad eller Kløvstad
(Thj. VSS. 1882 S. 32. Personn. i Stedsn. S. 161. Jfr. ogsaa Bd. IV, 1
S. 113).

44. 45. Eid. Udt. ei. — af Eidhe AB. 44. Edh NRJ. II 176.
Eiide OE. 62. Eide, Eydtt 1559. Eidt 1590. 1624. 1631. Eid 1626.
1664. Eidt 1723.

Eið n, Eid (Indl. S. 48); ligger paa Eidet mellem Gaustadvandet og
Aanøien og ved den korte Elv, som forbinder disse Vande. Udt. viser en
Afvigelse fra den i Guldalen alm. Regel, at ei udtales som e, maaske fordi
man her er nær Nordgræudsen for denne Udtalebrug.

44, 2. Haugen. Kaldes e skauen.

46. Myren. Udt. myra. — Myr 1590. Myren, Myhr 1626.
Myren 1624. 1631. 1664. Í723.

* M ý r r f., Myr (Indl. S. 68).

47. Stranden. Udt. strån/la, Dat. strang- — Strandt 1559.
1590. Strand 1624. 1626. 1664." Stranden, Strand 1723.

* S t r Q n d f., Strand (Indl. S. 79).

48. Bjørset. Udt. bjorsceten, Dat. -ta. — Bulsetther 1559.
Bøuillsett 1590. Biørsett 1624. 1631. 1664. Biøersett 1626. Børsett
1723.

Se Meldalen GN. 14, 3. Det er ikke urimeligt, at Gaarden her kan have
Navn af den lille Elv, som lier gaar ud i Aanøien. Isaafald kunde denne
snarest formodes at have bedet Bjora.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/14/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free