Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Har Navn efter en Bæk Sveia (tostav. Beton.), opr. vel *Sveigja,
jfr. Adj. s v e i g r, bøielig, og sveigja, at bøie, Foikespr. Sveigja f. og
Sveig m., en tynd, bøielig Kvist.
14. Engan. Udt. céngami, Dat. -c/dm. — Ennge 1624. 1626.
1631. Enge 1664. 1723.
Best. Flt. af eng f., Eng, Græsmark (Indl. S. 49).
15. Teigen. Udt tei’en, Dat. tei’a. — Theigen 1631. Tein
1664. Tejen 1723.
Af tei g r m., Teig, afdelt Stykke Jord eller Skov (Indl. S. 81).
16. Haltbrekken. Udt. hdlJbræhJca, Dat. -Jcunn. — af
Hasla-brekko, Haslabrekko skipr. AB. 45. Haslebreke NRJ. II 173.
Hal-breck, Halsbrecke 1559. Hasilbreck, Hassilbreck 1590. Halsbreck
1624. 1631. Halßbreche 1626. Haltbrechen 1664. Halt Brecken
1723.
Haslabrekka, sms. af hasla, Gen. Flt. af Trænavuet hasl m.. og
brekka f., Bakke (Indl. S. 45); falder i Betydning omtr. sammen med
Holtbrauten, se Singsaas GN. 66. Findes som Gaardnavn ogsaa i V. Slidre
og som Navn paa et Veistykke i Bnviken.
17. Lersbakken. Kaldes ba Mann. — Backe 1590. 1624.
Baecke 1626.
18. Ler. Udt. ler. — Lere NRJ. II 173. Lere 1559. Lernne,
Lerenn 1590. Lerrenn 1624. Leerrenn 1624. Leer 1631. 1664.
1723.
Er Ordet leir r m., Ler, leret Jordsmon (Indl. S. 65), der lier er brugt
uforandret som Gaardnavn; findes paa samme Maade i Nes Rom. og i
Krods-lierred (Bd. II S. 345) og med best. Artikel i Leinstranden (GN. 63. 65).
18, 1. Fremgaarden. Udt. fræmmgalen.
18.2. Bakken. Udt. bdMhißi.
18, 4. Lokken. Udt. ly tøa, Dat. -Tç,unn.
10. Graabakken. Udt. gråbaMirin,. — Borten eller
Graa-backen 1723.
19.3. Øien. Kaldes grå’baJcJcsøia.
20. Bortn. Udt. bart’n. — or Borkni DN. II 36, 1297.
Borkeøn NRJ. II 173. Bortne OE. 63. Borthingh, Borthenn 1559.
Borttne 1590. Borttn 1624. Bortenn 1626. 1631. Borttenn 1664.
Bortten 1723.
B o r k n (opr. * B u r k n ?). Forbi Gaarden gaar der en liden Elv ud i
Gulelven, som nu kaldes Bortna ; Elvenavnet udtales nok nu med tostav. Beton.,
men dette beror maaske som oftere paa en senere indtraadt Forandring.
Elvenavnet har vel opr. været Enstavelsesord, og det er muligt, at Navnet
først har tilhørt Elven og senere er gaaet over paa Gaarden. Forholdet kan
dog ogsaa være omvendt. Ordet maa være det samme som det i liere
Bygdemaal endnu brugelige Burkn (ogsaa Burkne) m., Bregne, som vist er et
gammelt Ord. Samme Stamme har man ogsaa i Bortnen, Navn paa en Gaard og
en Fjord i Rugsunds Sogn i Daviken, hvor det vel opr. er et Fjordnavn
* Burkn i; dog kan vel ogsaa den Elv, som falder ud i Bunden af Fjorden,
have hedt * Burkn. Ligeledes i Bortne i Selje, som i det 16de Aarh. skrives
Borkne, og i Bortnem i Ytre Holmedal, i MA. skr. Burknhæim. At ku
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
