Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. MELHUS
279
7. Færgestedet. Udt. fcérstan. — Fergestad 1664.
Ferge-stedet 1723.
Jfr. Orkedalen GN. 204.
8. Tislnuan. Udt. ti sslauanßi, Dat. -åm. — Tisle NRJ. Il
175. Tislagh, Tyslag 1559. Tisle, Tisløff 1590. Tisløff 1624.
This-løff 1626. Thißloff 1631. Tisløf 1664. 1723.
S. Bugge antager, at Navnet kan være opr. * T ý s 1 o g, sms. med
Gudenavnet Tý r. Jfr. Njarðarlog i Tysnes og i1 r øy slog, nu Frøitlog i
Sogndal Stav. Dette log f. maa være opstaaet af 1 o g n. Flt. og betegne et
Sted, som er viet til Guden, er underlagt ham.
9. Bleke. Udt. MeJçe. — til Blekene AB. 43. Bleghen NRJ.
II 175. Bleckenne Cap. Blecke, Blegenn 1559. Bleckenn 1590. 1624.
Blecke 1626. Bleche 1664. Blecke 1723.
Maa efter de ældste Skriftformer være en Sms. med vin. Disse viser
ogsaa, at Navnet neppe kan være det samme som det B 1 e i k i n, som man
har i Faaberg og Gran (Bd. IV, 1 S. 229). Snarere kunde man formode, at
lste Led indeholder det blik n., noget blinkende, lysende (Indl. S. 44), som
man har i Gaardnavnet Blik a r, som Andes paa mange Steder, her
norden-fjelds i Meldalen, Hølandet, Børsen og Strinden, se S. 162.
10. Yarnibu. Udt. varnibimm, Dat. -hum. — Waneboe (!)
1590. Verumbou 1624. Werumboe 1626. Weremboe 1631. Vermboe
1664. 1723.
Ligger ved en Bæk, som maa have havt det hyppig forekommende Navn
Varma, og maa have Navu efter den. Om Elvenavnet se Orkedalen GN. 127,
jfr. Soknedalen under «Forsvundne Navne». Sidste Led er bú n., Gaard,
beboet Jordbrug (Indl. S. 46). Den nuv. Form er best. Flt.
11. Rydningen. Udt. rønningen. — Rødning 1626. Røningh
1631. Røning 1664. Rønning 1723.
Af ruðningr m., Rydning (Indl. S. 72).
12. Tuftan. Udt. tu ff tann, Dat. -tårn. — Toftum 1559. Tofftenn
1590. Thoffte 1624. 1626. 1631. Toffte 1664. Tofte 1723.
* T u p t i r, Flt. af tapt (ogsaa t o p t) f., Hustomt (Indl. S. 82).
1.3. Grøset. Udt. grøsæten, Dat. -ta. — Grøtszeter OE. 158.
Grødsetther 1559. Grødsett 1590. 1624. Grøedsett 1626. Grøsett
1631. Grøesett 1664. Grøsett 1723.
* Grjótsetr, sms. med grjot n., Sten. Navnet findes ogsaa i Grue
(Bd. III S. 250), Rindalen, Byueset og Øksnes (G r i o t z s æ t r AB.).
14. Eggen. Udt. te’jja, Dat. æjjen. — Egenn 1590. Eggenn
1626. 1631. Eggen 1723.’
* Egg f. Egg, Jordryg (Indl. S. 48).
15. 16. Kraakmoen. Udt. Tcralcm&n, Dat. -morn. — af
Krako-moo AB. 43. Krogemo 1559. Krogmou 1590. Kragmo 1624.
Krogmoe, Kragemoe 1626, Krogmoe 1664. Krogmoe, Kraagmoe
1723.
Krákumó r. Iste Led kunde mulig være Fuglenavnet k r á le a, anvendt
som Persontilnavn; som saadant findes Ordet brugt 4 — 5 Gange i MA. Mindre
rimeligt er det vel at aflede Gaardnavnet direkte af Fuglenavnet. Paa
Elve-navnet Kraaka kan der lier ikke tænkes, da der neppe er noget Vandløb í
Nærheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
