Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4 SØNDRE TRONDHJEMS AMT
1559. Graffrock 1590. 1624. 1631. Graffroch 1631. Grafroch 1664.
Grafraag 1723.
Grafarakr, hvori sidste Led er a kr m., Ager, som nu saa hyppig i
Stedsnavne er bleven til -aak; 1ste Led er grof f., Grav, brugt baade om
naturlige og gravede Fordybninger i Jordsmonet (Indl. S. 52. Ldsbl. 216),
maaske her hentydende til Fordybninger i Bakkekanten udenfor Gaarden.
87. Hofstad. Udt. ha ff’s tón, Dat. -ståm, Gen. -stó. —
Hoff-stadt 1590. 1624. 1631. Hoffsta 1626. Hofstad 1664. 1723.
Se Koan GN. 46, Hitteren GN. 31.
88. 89. Soberg. Udt. sø’Ur. — Sødebergh NRJ. II 174,
Sawdebergh Cap. Sødbergh 1559. Søberg 1590. 1624. 1631.
Søe-berg 1626. Søberrig 1664. Øfre Seeberg, Nedre Seeberg 1723.
Naar man ikke kjender middelalderske Former, kan man tænke sig flere
Forklaringer af Navner. Den nuv. Form kunde være opstaaet af * S u Ö
r-b e r g, Sørberg; men da der ikke findes nogen anden Gaard Berg i Herredet,
er denne Forklaring lidet rimelig. Derimod kunde man i Iste Led soge
Elvenavnet * S o ð, som man har i Hevne, Røros og Aalen (jfr. Hevne GN.
101), og hvoraf man i Hevne har Gaardnavnet Sødal: der gaar en Bæk forbi
Gaarden, som om Sommeren oftest er tør, men til sine Tider kan strømme
meget stridt. Man kunde ogsaa tænke paa et opr. *Svið uberg (jfr.
S v i ð n 1 a n d i r, nu Sauland i Telemarken), hvoraf Søberg kunde opstaa
ligesom Søby i Aremark af Swidabør (Bd. I S. 190), sms. med s v i i) a f,
Afsvidning, Brænding, Rydning. Man kunde ogsaa sammenstille det med
de flere med SøyÖ- sms. Navne, som ogsaa forudsætter et Elvenavn.
90. Melhus Præstegaard. — Meelhuus Præstegaard 1723.
Yist opr. Part af GN. 91 f.
91. 92. Melhus. Udt. mtélüs. — af Meðalhúsum lleimskr.
(Unger) 94. 96. 183. til Meöalhüsä smst. 166. at Meðalhúsum
Fornm. s. VIII 90. IX 439. i Meðalhúsum smst. IX 484 osv. a
Medalhusum DN. III 30, 1291. a Mædalhusum DN. II 220, 1344.
i Medalhusum i Odenssall DN. II 226, 1345. Medelhws DN. I 710,
1495. Melhuss NRJ. II 174. Melhus OE. 62. Meelhus OE. 68.
Meelhwss DN. IX 777, 1534. Melhuus DN. II 844, 1540. Melhuss
1559. 1590. Melhus 1626. Melhuus 1664. 1723.
Meðalhúsar, Mellemgaarden, Midtgaarden, se Osen GN. 26, Rissen
GN. 24. Navne som dette maa hentyde til en Udpartning af en ældre Gaard ;
denne kan i dette Tilfælde tænkes at have bestaaet af GN. 90—93. Og hvis
der paa det ovenfor citerede Sted, DN. IL 226, menes denne Gaard, hvilket
vel er sandsynligt, synes der ogsaa den gamle Gaards Navn at være bevaret,
nemlig OÖinssalr, hvilket i 1345 endnu synes brugt som Grændenavn.
Muligt kunde det dog være, at dette Navn er et oprindeligt Grændenavn af
mere omfattende Betydning. Dette Navn findes i Fagrskinna S. 12 brugt om
en Del af Smaalenenes Amt og staar vel i Forbindelse med Navnet Onsø (se
Bd. I S. 310). Desuden har man vel samme Navn i Onsala i Halland og i
Odensala i Brunflo Sogn i Jemteland. Det er dannet af Gudenavnet O ö i n 11
og sal r m., som i Gaardnavne vel maa tages i Betydning af Opholdssted,
Gaard (Indl. S. 73).
93. Lodgaarden. Udt. laddgalen (Elvenavnet udt. ladäci). —
Lodback 1590? Neder Melhuus eller Lodgaarc] 1723.
Soin sædvanligt betegner her Sms. med -gaard en Part af en ældre
Gaard. 1ste Led er det endnu bevarede Navn paa den lille Elv, Lodda, som
gaar til Gula. Lodda anføres blandt Elvenavne i Sn. Edda, men kan nu neppe
paavises andensteds i Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
