Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. MELHUS
285
74. liraiiein. Udt. brånemmen, Dat. -ma. — af Bruneme AB.
44. Brøneg (!) 1559. Brannm 1590. 1624. Branumb, Broumb (!)
1626. Branem 1631. Branumb 1664. Branum 1723.
B r ú n e i m r, en Sms. af lieimr med b r ú n f., Kant, Kand, Skrænt
(Indl. S. 46. Ldsb!. 215); u er her gaaet over til a ligesom i det frg. Navn.
Gaarden ligger paa en smal Kystrand ved Nordsiden af Benna. Her har vel
ogsaa det AB. 44 opførte Brúnaland ligget (se Hølandet, «Forsvundne
Navne»), formodentlig senere gaaet ind under Branem. I dette Navn maa vi
liave det samme Ord b r ú n i Gen. Flt. Efter Formen kunde det ligge nær
at antage, at begge Navne var sms. med det i MA. forekommende Mandsnavn
Br li ni; men herimod taler, at der neppe kan paavises noget sikkert
Exempel paa, at hei mr sammensættes med et Personnavn (jfr. Indl. S. 54).
75. 76. Flaa nordre. Udt. nó’rftáann,. — af nædzsto Flam
AB. 44. Nørdre Flaa OE. 63. Nøstflaae 1723.
De andre Flaagaarde hører til Flaa Herred, se Flaa GN. 1. Her gaar
Kækken af Gaarde over paa østre Side af Gula.
77 — 79. Kvaal. Kaldes øverJcvål, nerTcvål. — a Hvale DN.
XIII 1, c. 1200. af Hu ale (øfra, nædra) AB. 44. a Hwale DN. I
710, 1495. Qwale NBJ. II 174. Quaal OE. 62. 158. Kuol, Quole
1559. Quall 1590. Qualle 1624. 1626. 1631. Øffrequall, Nederquall
1664. Øver Qvaall, Neder Quaall 1723.
Hváll m., en isoleret Høide (Indl. S. 56).
80. Øien. Udt. øi’a, Dat. øi’en. — Qualsøe 1590. Øyen 1624.
1631. 1664. 1723.
Af øy f., flad Strækning ved Elv eller Vand (Indl. S. 88).
81—85. Skjerdingstad. Udt. sjælingstann, Dat. -stam, Gen.
-.sta. — af Skerdingsstediu Fornm. s. I 209. II 41. or
Skærðings-stæiðiu DN. II 17, 1277 (senere Paategn.: Skerdingstad). af
Skerdhing-stadom AB. 44. Skerdingstade (Akk") DN. V 629, 1470.
Skerdingh-stedh NRJ. II 174. Skerdingstadz Capel OE. 68. Skeringstadt 1559.
Skieringstadt 1590. Skeringstad 1624. 1631. Scheringsta 1626.
Schierringsta 1664. Sehieringstad 1723.
I dette Navn har man et Exempel paa Ombytning af et
Sammensætningsled, idet det opr. Skerðingssteðja allerede i MA. er bleven
ombyttet med Skerðingsstaðir; at-steðjaer saa sjeldent i Stedsnavne,
har vel bidraget til, at man har ombyttet det med det velkjendte sta ð ir.
Steðja forekommer neppe ellers som sidste Sammensætningsled, derimod
bruges det usms. som Stedsnavn, saaledes i Stedje i Sogndal (a Stediu), i
Steien i Indre Holmedal (i Stediu) o. fl. Det maa være det samme Stedja
f., som lioss opfører fra Telemarken i Betydn.: vandret Flade med lodret
Be-grændsning, Engflade ved Aa, jfr. Stede, Steie m., Græsflade langs et
Vand-drag, høi Elvebakke (Aasen). Denne Betydning passer paa Stedsforholdene,
idet Gaarden ligger paa en Flade nær en meget bråt, gammel Elvemæl.
Skjerdingstad findes ogsaa i Bø Ndl.; ellers forekommer neppe dette 1ste
Led i sms. Navne. Derimod bruges Skjerdingen hyppig som Navn paa Fjelde,
undertiden ogsaa paa Skjær; det maa da vel henføres til sker öi ug f.,
Folkespr. Skjerding m., Grydeskjerding, og maa vel hentyde til Jndskjæringer
eller smaa Kløfter. Hvorledes det skal forklares i de to sammensatte Navne,
kan jeg ikke afgjøre.
82,1. Skjerdingstadløkken. Udt. sjcéUngstatyUca.
86. (Jravraak. Udt. gravråk. — i Graffuarakre, Grafuarakre
AB. 23. 45. Graffaager, Groserok (!) NRJ. II 174. 175. Graffraack
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
