Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
40. Kuvaas. Udt. Tcuvåsen. — af Kuase AB. 56. Kuaas Cap.
Kuoßen 1559. Kuaas 1624. 1626. 1631. 1667. 1723.
Det er paafaldende, at der intet Spor er til f eller v i de ældre
Skriftformer ligefra 15de Aarli. af; men der er dog vel overveiende Grand til at
tro, at Navnet er opr. * K ú f á s s, det samme som Kuaas paa Nesodden, vel
af Folkespr. Kuv m., rund Top eller Forhøining, Pukkel, som maa være
gammelt Ord (jfr. oldn. kiífóttr, rundt opliøiet, konvex); se Bd. II S. 90.
40,2. Kuvaasliaugen. Udt. Jcuvåshaujen.
41. Rød. Udt. røn, Dat. rø’a. — af Rudhi AB. 56. Rudt
1559. Røed 1667. 1723.
R u ð n., Rydning, ryddet Sted (Iudl. S. 71). I Udtaleformen er
Han-kjønsartikelen tilføiet.
41,8. Rødslien. Udt. rø’ssUa.
42. Mælan med Stakkenget. Udt. mcélannj, Dat. -låm.
stcCJckæryne. — Mellum 1667. 1723.
*Melar, Flt. af melr m., Mæl, Elvemæl; Gaarden ligger nær Elven
Mora. — Stakkenget er sms. med det i mange Stedsnavne forekommende
s t a k k r m., i Betydning af Høstak (Indl. S. 79); paa andre Steder
Stakksenget.
43. Kuvaassæteren. Udt. MCvåssætra. — Kuaasetter 1667.
Kuaasetter, Kuvaasetter 1739.
43, 2. Morløkken. Udt. mo’rlylçJça (Elvenavnet udt. mÓ"ra).
Sms. med Elvenavnet Mora. Dette er maaske ogsaa bevaret i Mordøla
i Lærdal, i Mordal i Akerø og i Morland i Fjeld (ialfald det sidste udt. med
lnkt o), og samme Stamme har man vel i det svenske Indsønavn Moren (i
Kalmar Liin).
44. 45. Mellingsæteren. Udt. me Iling sætra. — Mellingsetter
1667. 1723.
46. Mellingan. Udt. mellingann. — af Mælingom AB. 56.
Melling 1667. Mellingen 1723.
M æ 1 i ng a r i AB. synes noget mistænkeligt, sammenholdt med den nuv.
Udt., som ikke synes at kunne være opkommen deraf. Denne vilde bedre
stemme med et opr. M i ð 1 i n g a r, som er den ældre Form for Gaardnavnet
Meling, som er hyppigt i Stavanger Amt og Hordeland; Mi Slingr, d. e.
Mellemgaarden (O. R). Jfr. miðlingr m., om et Sted, som ligger i Midten
(Fritzner).
47. 48. Melby. Udt. mce’llbý. — af Mædalby AB. 56. Melby
NRJ. II 158. OE. 70. Melbye 1667. 1723.
*Meðalbýr, Mellemgaarden, et Gaardnavn, som tindes paa mange
Steder. Her maa en gammel Gaard være gaaet ind, hvoraf Melby og
Nordland, maaske ogsaa Mellingan maa være Parter (0. R.).
49. Nordland. Udt. opp i NoWlande. — af Nordlandom AB.
56. Nordland Cap. Norlandt 1559. Nordland 1624. 1626. 1631.
Norland 1667. Nordland 1723.
Norðlandir, Nordgaarden, kaldet saa i Forhold til det søndenfor
liggende Melby.
50. Kraakset. Udt. lira Msæten. — Roegsett(I) 1626.
Krog-sett 1667. Krogset 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
