Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. BØRSEN
307
52,5. Rishaugen. Udt. rishaujen.
53. G ag n aas. Udt. gdngnåsen. — Gangen Aaes 1631.
Gang-aaß 1667. Gangaas 1723.
Jfr. Orkedalen GN. 249, hvor Navnet er forklaret: den ligeoverfor
liggende Aas; den samme Betydning er det vel rimeligst at lægge i Navnet her.
Gaarden ligger paa Sydsiden af en isoleret Aas nærmere Søen, ligeoverfor de
indre Aasrækker.
54. Sæteren. Udt. sætra. — Setter 1624. 1626. 1667. 1723
(da øde).
Af sætr n., Sæter (Indl. S. 74 under setr).
54,2. Flaatten. Udt. ftå’tta.
Af flot f., Flade, flad Strækning (Indl. S. 60).
55. Høgaas. Udt. liøgåsen. — Høiaas Sætervold 1626.
Høeg-aas 1631.
Sandsynlig et temmelig nyt Navn; Iste Led er Folkespr. Adj. høg, høi.
56. Rosinosæter. Kaldes sjåirvanri. — Roßmoeselter 1626.
1631. Rosmoesett 1626. Rasmoe Setter*1667. Rosmoesetter 1723.
Maa engang have været Sæter under GN. 42. Daglignavnet er vel at
aflede af Folkespr. Skjerv n., nøgen Klippe.
57. Yægten. Udt. væ’Tckta, Dat. -ten. — Wegten 1723 (ode).
Navnet findes ellers kun i Asker. Synes at være det velkjendte Ord
Vægt (Veieredskab); men det skjønnes ikke, i hvilken Mening dette Ord kan
være bleven brugt som Gaardnavn; sikkert ikke af meget gammel Oprindelse
(Bd. II S. 154).
58. Drætte. Udt. drætte. — Drette 1723 (øde).
Maa vel være et gammelt drætti n., afledet af dráttr, Dragning.
Det ligger nær at sammenstille det med det i Norderhov og Gjerpen
forekommende Navn Vadrættet (et Sted, som er bekvemt til at fiske med Vod);
men det bliver tvivlsomt, da Stedet ligger saa langt oppe ved den lille Elv
Viggja (O. R.). Jfr. det af Ross anførte Drætte n., Sted, hvor et Vod bekvemt
drages op af Søen.
59. Hølbækken. Udt. Wlbætøen. — Holbech 1624. 1626.
1631. Holbechen 1667. Holbechen, Hollbechen 1723.
Sandsynlig opr. Bækkenavn, skjont der efter Kartet ikke synes at være
nogen Bæk ved Gaarden. Iste Led er Hyl eller Høi m., oldn. h y 1 r, dyb
Hulning i en Elv eller Bæk.
60. 61. S ei jan. Udt. seUjann, Dat. -jåm. — Selie 1624.
Sellj 1626. Sellje 1631. Sellj 1667. Sillien 1723.
Vel Flt. af Trænavnet selja, som ogsaa ellers findes anvendt som
Gaardnavn i Flt.
62. 63. Aarlien. Udt. årlia. — Aarlid 1624. 1631. Aarley,
Aarli 1626. Aarlj 1667. Aarlie, Aarlien 1723.
Jfr. Orkedalen GN. 103.
64. Ostlius. Udt. øsstliüsen, Dat. -såm. — Østhuss NRJ. II
155. Osthus 1559. Østhuss 1590. Esthuus 1624. 1626. 1631.
Øst-huus 1667. 1723.
Vel opr. * E f s t h ú s, Øvsthus af e f s t r, øverst; Gaarden ligger meget
høit. Jfr. Soknedalen GN. 28 (Thj. VSS. 1891 S. 215).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
