Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
*Brœðralíð, jfr. Brøskift Stadsbygden GN. 21; men dette vil give en
mindre naturlig Betydning.
85. Fjeldkjøsen. Udt. fjæ’UTcjøsa. — Fielkiøs AB. 33.
Fial-kiøsowatn AB. 55. Felkisten (1) 1559. Fieldkiøs 1667. 1723 (øde).
Sidste Led i Navnet er kjóss m., en smal Vik (Indl. S. 60). Gaarden
ligger ved den nordøstlige Vik af Fjeldkjøsvandet, som væsentlig bestaar af
3 smale Bugter, saa at del danner en treoddet Stjerne. Navnet kunde
derfor vel egentlig have tilhørt Søen; men efter den bevarede gamle Form
Fjalkiosovatn er det sandsynligere, at Navnet opr. tilhører den fra
Vandet udløbende Elv (Begyndelsen til Ingdalselven, se Stadsbygden GN.
55), og at Gaarden og Vandet har faaet Navn efter den. Jfr. ogsaa
Orke-dalen GN. 81 og Hølandet GN. 32.
86. Fjellien. Udt. fjellia. — Fieldlie 1631. Fieldlj 1667.
Fieldlie 1723 (øde).
87. Steinlien. Udt. steinlia. — Steenlj 1667. Steenlie 1723.
88. Kvernmo. Kaldes mo’n. — Quermoe 1667. Qvernmoe
1723.
Ligger ved en Bæk, og i Nærheden er der nu et Kvernbrug.
89. Husdalen. Udt. husdalen. — Husdall 1559. Vßdall 1624.
Huusdahl 1667. Huusdal 1723.
1ste Led, h ú s n., Hus, bétegner vel her som ofte Stedet som bebygget
i Modsætning til andre nærliggende Underbrug eller Slaatter, hvor der ikke
var Huse (Indl. S. 57).
89. 3. S m aall ugen. Udt. småhågånn, Dat. -gåm. —
Smaa-hauge 1667. Smaahoug, Smaahougenn 1723.
90. Sæteren. Udt. sætra, Dat. sæteren. — Setther 1559.
1631. Setter 1667. 1723.
Se GN. 54.
91. Aasen. Udt. åsen, Dat. åsa. — Aass 1590. Aas 1667.
Setteraas eller Aas øde 1723.
92. Haakolaasen. Udt. håJcalåsen. — Haakelsaas 1559.
Hokilsaas 1590. Huchelaas 1626. 1667. Hockellaas 1631. Hukelaas,
Huchelaas 1723.
1ste Led er antagelig hokull = okull, en Sideform til o k 1 a n.,
Ankel, jfr. Folkespr. Høkul. Dette Ord bruges i de forskjellige Former,
usms. eller sms., som Navn paa Fjelde eller paa Gaarde, der ligger paa lavere
Fremspring af Fjelde og Aase, som har kunnet sammenlignes med en Ankel
(Thj. VSS. 1891 S. 219).
93. Furen. Udt. fåren, Dat. -ra. — Furemb 1626. Furrenn
1631. Furen 1667. Furren, Furen 1723.
Der gaar en Bæk nær Gaarden, som vel kunde have havt det hyppige
Navn Fura. Hvis Gaardnavnet skulde være opstaaet heraf, maatte man tænke
sig, at det efter den i dette Amt hyppige Skik havde faaet Hankjønsartikelen
tillagt. Forklaringen synes dog i dette Tilfælde mindre tilfredsstillende.
Navnet forekommer neppe andensteds i denne Form.
94. Almlien. Udt. (élmlta. — Elnielien 1559. Almlj 1667.
Almlie, Almlien 1723.
1ste Led er Trænavnet a 1 m r m., Alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
