Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. BØRSEN
311
95. Sletvold. Kaldes va Hen, Dat. va Ha. — Sletuoll 1626.
Sledtuoldt 1631. Slettwold 1667. Sletvold 1723.
Se Orkedalen GN. 159.
96. 98. 99. Aastan. Udt. astæipi, Dat. -tåm, 98 og 99 kaldes
tilsammen, nolåstænn, 98 særskilt öppígalen, 99 ne galen. — a Astum
Fornm. s. VIII 164." " a Aastum Flatøb. II 593. af Äastom DN. III 7,
14de Aarh. Aastar AB. 55. Astar AB. 33. Aasted NRJ. II 155.
Ostadt 1559. Oste, Aastadt 1590, Offstad 1667. Ofstad 1723.
Astar, se Hevne GN. 16, som er samme Navn. Der gaar nogle Bække
ned ved Gaardene.
97. Isdal. Udt. isdalen. — Isdall 1590. 1631. Ißdall 1626.
Isdahl 1664. Isdal, Isdallen 1723.
100. 101. Haugnes. Udt. hangnesen. — af Haughanes DN.
III 7, 14de Aarh. Høgeness NRJ. II 155. Hogenes 1559. Hognes
1590. Hanngenes 1624. 1626. Hoenngnes 1631. Hognes 1667.
Hongnes 1723.
Hau g an es, hvori Iste Led er Gen. Flt. af h a u g r m., Haug,
For-høining; Gaarden ligger oppe paa et høit, fremspringende Nes. Udtaleformen
er opstaaet ved en Svækkelse af Tvelyden og ved den almindelige Overgang
af gn til ngn.
102. Elomstein. Udt. klamstein\ Dat. -na. — Klumpestenn
1559. Klomstienn 1590. Klompsten 1624. Klombsteenn 1626.
Klomsten 1667. Klumsteen 1723.
* Klofnisteinn, den kløvede Sten; det kan forstaaes enten om en
jordfast Sten med en Sprække eller Kløft, eller om en Aas, et Fjeld, hvori
der er Kløft eller Skar. Samme Navn har man i Rygge og i Aas (hvor man
har den middelalderske Form i Klofnasteini), i Biri, paa Eker og i Sande
i Jarlsberg. Samme Betydning har vel ogsaa Navnet Kløvningsten i Skjeberg
(Bd. I S. 349. II S. 51. Thj. VSS. 1891 S. 204).
103. Halsen. Udt. liælsen, Dat. -sa. — Hals 1590 (ode). 1624.
1626. 1631. Halsen 1667. 1723.
Af hals m., Hals. Her maa Navnet have Hensyn til, at Gaarden
ligger paa en lavere Ryg mellem den høie Fjeldli og en lavere Høide
nær Soen.
104. Kjøren. Udt. \øra, Dat. -rutyn,.
O. R. formoder, at det kommer af et Elvenavn *Tjara; der gaar en
Bæk forbi Gaarden.
105. 106. Gjeiten. Udt. jei’ta, Dat. jei’ten. — Gedhen NRJ.
II 155. Gedenn 1559. Gede 1624. Giedenn 1626. Giettenn 1631.
Gietten 1667. Gietten, Gieten 1723.
Maa være Ordet geit f., Gjed, gjennem dettes Anvendelse enten som
Fjeldnavn eller som Elvenavn. Det Nes, hvormed Fjeldet springer ud i
Fjorden, heder nu Gjeitneset; men dette kan ogsaa have faaet sit Navn af
Gaarden. Sandsynligst er det vel, at Navnet opr. har tilhørt den Bæk, som gaar
ud mellem Gaardene. Efter Gaardnavnet har igjen hele Bygden paa
Vestsiden af Orkedalsfjorden faaet Navnet Gjeitestranden.
107. Hammerfjeld. Kaldes aune, Dat. aune. —
Hammerfield 1624. 1626. 1631. 1667. 1723.
Gaarden ligger under en høi, isoleret Fjeldhammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
