Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
49,4. Espløkken. Udt. æsplylcfya.
50,2. Espaunet. Udt. céspaune.
51. Klet. Udt. Mættam- — Kleth NRJ. II 177. Klette 1559.
1590. 1624. 1631. Klet, Klette 1626. Klette 1667. Klet 1723.
* K 1 e 11 a r, Flt. af k 1 e 11 r m., Fjeldkuat (Indl. S. CO. Jfr. Opdal
GN. 198).
51,2. Klettrøen. Udt. ldcettrøa.
52. Nypan. Udt. nupann,. — Nype NRJ. II 177. Niupe
Kirke OE. 68. Nuppe 1559. 1590. Nyppe 1626. 1631. Nype 1667.
Nypen 1723.
Er vel Njupa f., nu nordenfjelds Nype (Aasen), som maa være et gam
melt Ord. Som Gaardnavn findes det vistnok ikke anvendt paa andre Steder,
men maa vel i denne Brug forstaaes om Tjørnekrat, Nypetornkrat. Trænavne
og enkelte andre Plantenavne bruges ogsaa ellers ofte umiddelbart som
Stedsnavne.
52,2. Nypsletten. Udt. nupslætta.
53—55. Stav. Udt. staven. — af Stafue AB. 42. Staffwe
NRJ. II 177. Staff OE. 66. 1559. Stauff 1590. Staff 1626. 1667.
Staf 1723.
Stafr m., Stav, Stok (Indl. S. 78). Hvad der bar givet Anledning til
dette Ords Brug som Navn her, er ikke let at afgjøre. Nu har Navnet faaet
det alm. Tillæg af Artikelen i Hankjøn.
53,4. Stavsøien. Udt. staffsøia.
56. Stavsengan. Udt. sta’ffsænnann. — Stafseng 1723.
Sms. med den frg. Gaards Navn.
57. Ekren. Udt. cékkra. — Langecker 1590. Eckren 1624.
1626. 1631. Eehren 1667. 1723.
Af e k r a f., oppløiet, dyrket Land, meget ofte brugt som Gaardnavn.
58. Hjellen. Udt. jé’len, Dat. jé’lla. — Hiellen, Jellen OE. 66.
Jelle Gap. Hielle 1559. Hielde 1590. Hielle 1624. 1626. Hiellen
1667. Hielden 1723.
Af hjal lr m., høitliggende Flade (Indl. S. 55). Forlængelsen af
Vokalen i Nom. i den nuv. Udtaleform er usædvanlig, medens Udt. med lukt
e er almindelig i flere Strøg omkring Trondhjemsfjorden.
59. Sørnypan. Udt. sønnøpann. —Soreneppe 1559. Senupe
1590. Svnnippe 1624. Kvnyppe(!) ’l 626. Sennup 1631. Senop
1667. 1723.
Jfr. GN. 52.
60. Okstad. Udt. d’JcJcstaipi, Dat. -ståm. — Vxestadh Cap.
Oustadt 1559. Vgstadt 1590. Oxstad 1624. Øgsta, Aagsta 1626.
Ogsta 1667. Ogstad 1723.
Okstad findes ogsaa i Tilder, i Selbu, i Sparbuen og i Grong, men paa
intet af Stederne har man Navnet i nogen Kilde, som er ældre end det 16de
Aarh. Forklaringen bliver derfor usikker. O. R. formoder, med Støtte i
Jordebogen fra c. 1540, at det er sms. med uxi (eller o x i) m., Oxe, idet
dette kunde tænkes brugt som Mandstilnavn og ogsaa kan paavises brugt
som Mandsnavn paa Island. Men da Oksrod i Ousø bevisligt er opstaaet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
