Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38. MALVIK
359
37. Yærkland. Udt. værMmme. — Vercklandh DN. V 801,
1536. Werckeland 1559. Wercklanndt 1590. Werckland 1624.
Verckland 1626. Werchland 1667. 1723.
Navnet findes ogsaa i Lavik i Sogn. Iste Led maa være verk n.,
Arbeide (i Navnet i Sogn maaske snarere det ligebetydende v i r k i n.); men
det kan være tvivlsomt, hvilken Betydning der skal lægges i denne Sms.
Man kunde formode, at det betyder: Land, hvorpaa der er lagt Arbeide,
som er frembragt ved Arbeide. Det ligger nær at sammenligne det med det,
især i Bratsberg og Nedenes Amter, hyppig forekommende Landsværk, der
maaske kan forklares: Arbeide, lagt paa Land, Jord (Bd. IV, 1 S. 82).
37,2. Yærkland sliaugen. Udt. værJdamishaiijen.
38. Skjenstad. Udt. sjcennstä’n. — Skemstadt 1559.
Skiend-sta 1590. Schindstad 1631. Sehensta 1667. Schenstad 1723.
Er vel samme Navn som Skinstad i Nes Hdm., 0. Toten og Modum og
Skjemstad paa Inderøen. Om Navnets Forklaring se Bd. III S. 51, hvor
det antages muligt, at det kan være opr. Skinnastaðir, som et
Gaard-navn paa Island skrives i det 13de Aarh., og at Iste Led kunde være
s k i n n i, et ældre Ord med samme eller lignende Betydning som s k i n n a r i,
m., Garver, Bundtmager, som man har som Iste Led i flere sms. Stedsnavne.
39. Engan. Udt. ænjtyan. — af Eingiom AB. 31. Enge 1559.
1590. Ennge 1626. Engen 1667. 1723.
Engj ar, Flt. af eng f., Eng (Indl. S. 49).
40. Vulu. Udt. vu lu, Dat. vu len. — Velogh NRJ. II 181.
Wollenn 1559. Wollem 1590. Wollen 1667. Wullum 1723.
Navnet er blevet meget misforstaaet i Skriftformerne. Udtalen viser, at
Navnet er et ved Vokalassimilation forandret svagt Hunkjønsord, hvis opr.
Form vist har været Vaia, som kan paa vises som Elvenavn paa flere
Steder, i Regelen nu som her udtalt Vulu. Det er utvivlsomt ogsaa her
egentlig Elvenavn og maa som saadant have tilhørt den Elv, som kommer
fra Vulusjøen, og som paa Kartet kaldes Strindelven.
41. Torpaunet. Udt. tarpaune. — Torps Øffn 1667.
Torp-oune 1723.
Er Nabogaard til Torp, GN. 11. 12.
42. Storsandan. Udt. störsanßian. — af Sandom AB. 31.
Sande NRJ. II 181. Sande 1559. 1590. Sannde, Sannd 1626.
Sande 1631. 1667. 1723.
Se Børsen GN. 71.
42,6. Sandviken. Udt. sávmvíJga.
43. Midtsandan. Udt. mittsamian. — Midt-Sande 1667.
Med Sande 1723.
44. Lillesandan. Kaldes aune. — Lille Sande 1667. Lil
Sande 1723.
44, 2. Svedalen. Udt. sve dalen.
Iste Led er svið n., Brænding, svedet Sted (Indl. S. 80).
45. Kinnset. Udt. Jçfnyseten. — Kindsetther 1559. Kindßett
1590. Kindset 1626. Kiendsett 1631. Kindsett 1667. Kindset 1723.
Vel opr. Tja rn ar set r af tjqrn f., Tjern (O. R.). Der ligger et
ganske lidet Vand i Nærheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
