Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39. Klæbu’
369
Ligger ved et Vand af samme Navn, som liar Afløb gjennem en Bæk,
der gaar gjennem Maagaatjernet til Nidelven. Iste Led er vel mol f.,
Banke af vandslidte Smaastene langs en Strandbred (Indl. S. 68). Jfr.
Maal-vatn i Hemnes.
35,2. Hyttesagen. Kaldes høtta.
Ligger ved Hyttefossen i Nidelven. Stedet har sit Navn af, at der her
engang har ligget en Smeltehytte, som har hørt til Ulriksdals Kobberverk,
som i det 17de Aarh. dreves i denne Egn, og til hvilket hørte 2 Gruber i
Vasfjeldet (Kraft V 586). Jfr. Budalen GN. 24.
36. Mo. Udt. m&n, Dat. mom. — Mou 1590. Moen 1624.
Mouen 1626. Moum 1631. Moe 1667. 1723.
37. Tulluan. Udt. tulluam■ — Tylogh NRJ. II 181. Tollug
OE. 61. Tollueh 1559. Tullug 1590. " Tholegh 1624. Thollegh,
Thollug 1626. Thollugh 1631. Tellough 1667. Tellugen 1723.
O. R. formoder, at Navnet indeholder et Elvenavn. Nordenom Gaarden
løber en Bæk, som nu kaldes Tullbækken eller Tull’n. Man kan hermed
sammenligne Tullebæk i Trøgstad og Spydeberg (Bd. I S. 2. 62), maaske
ogsaa Tullien i Ringebu (dog ikke saaledes forklaret Bd. IV, 1 S. 148) og
maaske endnu flere med Tull- begyndende Navne. Man kunde maaske sætte
et saadant Elvenavn i Forbindelse med tulla (jfr. tvilla), svinge, dreie
omkring, sno (Aasen og Ross); Bækken gjør temmelig sterke Bøininger i
sit Løb.
38. Forset. Udt. føWrseten. — Furresetther 1559. Forsett
1590. Fursett 1624. 1626. Foerset 1631. Forsett 1667. Forset
1723.
Opr. Form vistnok *Furusetr, et meget hyppigt Gaardnavn, som nu
dels har bevaret Formen Furuset, især paa Østlandet, jfr. Rissen GN. 39,
dels er blevet til Forset, se Melhus GN. 62. Her er der ikke Anledning til
at tænke paa et Elvenavn Fura, da der neppe er andet Vandløb i Nærheden
end den under frg. GN. omtalte Bæk. Navnet maa derfor afledes direkte af
Trænavnet fura f., Furu (jfr. Bd. II S. 109).
39. 40. Tanem. Udt. tanemmen. — Tørym (1) NRJ. II 181.
Tonem OE. 61. Tonnem 1559. Thanem 1590. 1624. Thanum 1626.
Tanumb 1631. Thanumb 1667. Tanum 1723.
Vistnok opr. *Túneimr, sms. af tún n., Gjerde, indhegnet Plads
(Indl. S. 82), og hei mr. U er her som saa ofte foran n gaaet over til a;
denne Overgang synes her allerede at være foregaaet i den sidste Del af det
16de Aarh. Jfr. Tannum i Vestby (Bd. II S. 4), Tanum i Lardal og i
Brunlanes, som alle i MA. skrives Túneimr, og Tanem i Sparbuen, i 1520 skr.
Tonym, ved 1540 Tonnem.
41. Fossliovedet. Udt. fassaue.
Ligger ved den øvre Ende af Fjæremsfossen (jfr. Indl. S. 58 under
hofuð).
42. Nideng. Udt. næ"dinganwj. — Nettyngh NRJ. II 181.
Neddinge Cap. Nidingen 1559. Nadring 1590. Nedring 1667. Niding
1723.
*NiÖeng eller *Niöareng. At den sidste Form, som vilde være
den mest korrekte, ogsaa er den oprindelige, synes at bestyrkes ved
Formerne fra 1590 og 1667, som ganske vist maa være grundede paa ældre
Skriftformer. Gaarden ligger paa en Flade ikke langt fra Nidelven og
Rygh. Gaardnavne XIV.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
