Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
opførte Øre m., Oretræ, Older, eller snarere Øre n., som Aasen opfatter som
en Afledning af Ore med Betydning: Older ved eller Olderskov.
109. Flaknan. Udt. flakknærm, Dat. -nåm. — Flagne 1590.
Flachne, Flackenne 1626. Flachne 1668. Flachen 1723.
Navnet findes ellers kun i Soknedalen (GN. 59, 5). Gaarden ligger, hvor
Elvedalen efter en lang, trang Sammenknibning igjen bliver bredere og
Dalbunden fladere. Navnet har vistnok Hensyn dertil. Man kan vel sammenligne
Flakkene, Navn paa en Elveudvidelse i Holandet i Grong og Flaket eller
FJakene i Navne paa flade Fjelde. Med Hensyn til den sproglige Fonn kan
man maaske sammenstille det med Navne som Sletner, Flatner og Kvikne.
110. 111. Uthus. Udt. uttus. — Vthwss OE. 98. Vdhus
1559. 1590. Wdhus 1626. Wdhuus 1668. Udhuus 1723.
«Den ydre Gaard»; den ligger nederst i Florens Hovedgrænd. Jfr.
GN. 126.
112. Tuset. Udt. tüscet. — af Thufuasætre AB. 40.
Twe-setter NRJ. II 194. Tuffueszeter 0E. 98. Tuesetther 1559.
Thuer-sett, Tusett 1590. Thußet 1626. Tuußet 1668. Tuset 1723.
O. R. forklarer Foimen i AB. som en Forvanskning af Þúfusetr af
li fa f., Tue, i Gaardnavne vel oftest at forklare af Ordets Brug om Høider
og Fjelde (Indl. S. 83). Navnet findes ogsaa i Værdalen, hvor det i AB.
skrives dels Tliuffuasætr, dels rigtigere Thuffuosætr.
113. Bjorken. Udt. hø’rfya, Dat. -Jçinjn,. — Bierckenn 1590.
Biørckenn, Bierchenn 1626. Bierchen 1668. 1723.
Af Trænavnet bj q r k f., som her vel umiddelbait er brugt som
Gaardnavn. Ogsaa i Værdalen har man Bjørka, udt. med enstav. Betoning (a f
Bio r ko AB.).
114. Hegset. Udt. hægqsæt. — Hogsetter NRJ. II 194.
Hex-setther 1559. Hegßett 1590. Hegßet 1626. Hegßett 1668. Hegset
1723.
1ste Led kan være Trænavnet beg gr, Mandsnavnet Hegg r eller et
Elvenavn Hegga. Der gaar en Bæk forbi Gaarden.
115. Bakken. Udt. bdhMm, Dat. -la. — Bache 1668. 1723.
116. Neset. Udt. næ’sse, Dat. næ’ssi. — Nes 1559. Ness
1590. Nes 1626. Næß 1668. Næss 1723.
116,5. Enbakken. Udt. e nbakkinn.
lste Led er vel Trænavnet Eine (oldn. einir).
117. Langsmoen. Udt. la’ngsmó’n. — Langsmoe 1723 (øde).
Er vel samme Sted, som paa Rektangelkartet kaldes Langsetenget. Det
er vel muligt, at dette ellers temmelig uforklarlige Navn er en
Sammendragning for Langsetmoen; Gaarden kan engang have hørt under GN. 38.
118—120. Stokk an. Udt. staJckæm. — af Stokkom AB. 40.
Stoeke 1559. 1590. Stoeche, Stoechumb 1626. Stoche 1668. 1723.
Se Melhus GN. 72.
120, 4. Stokkengene. Udt. stå(JcJcænjnjænn.
121. Kraakstad. Udt. JcraMstå. — Krogstad NRJ. II 193.
Kraackstad OE. 98. Kragstadt 1559. Krogstadt 1590. Krogsta 1626.
Krogstad 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
