Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. HEGRE
9
39. Frigaarilen. Udt. fri’galen. — Frygaardt, Frijgordt 1590.
Frigaard 1610. 1626. 1664. 1723.’
Navnet findes ogsaa i Laanke og i Skogn, paa begge disse Steder nævnt
i det 17de Aarh., desuden ogsaa som Navn paa en Husmandsplads under
Leangen i Aasen. Man kan maaske ogsaa sammenligne Navnene Frivolden
og Friborg (en Part af Borg) i Levanger. I 17de Aarh. bruges Frigaard som
Fællesord om en skattefri Gaard (se f. Ex. Norske Rigsreg. VI S. 182). Man
kunde antage, at det er dette Begreb, som ligger til Grund for Navnet; men
det er dog ikke klart, hvorledes dette Ord kunde blive Gaardnavn.
40. Raumo. Udt. r au mo’ n, Dat. -móna. — af Raudamo AB.
36. af Rawdamoo AB. 132 s. Røttmo 1559. Rødmou, Røttmou
1590. Rømo 1610. Rømoe, Rømmoe 1626. Rømoen 1664.
Røe-moen 1723.
Iste Led kunde være Adj. rauðr, rød, den gamle Form altsaa
EauSimór, eller maaske snarere r a u ð i m., Myrmalm, saa at Navnet
betegnede et Sted, hvor der fandtes eller blæstes Myrmalm. Den nuv.
Dativform -na svarer til den gamle bestemte Dat. paa -num; medens denne
i Regelen nu er bleven til -a, har i dette Amt i endel Navne med vokalisk
udlydende Stamme n holdt sig som en Levning af den gamle Artikel (se
Thj. YSS. 1891 S. 167).
41. Rolseng. Udt. ralhænnß. — Røllingseng 1559.
Rolliß-enngh 1590. Roliseng 1610. Rolíeseng 1626. Rolßeng 1664.
Rolseng 1723.
Iste Led maa være et Mandsnavn. Dette kan ikke være Rolfr, da
det isaafald nu maatte udtales med «tykt» 1, men er rimeligvis R ó a 1 d r.
Jfr. Rolstad i Malvik (Bd. XIV S. 361).
42. Okkelberg. Udt. kubbørann eller lcøbbrav.n, Dat. -röm. —
af Vglabergom AB. 36. Hogebergh NRJ. II 191. Ogelberiig 1559.
Aackelberg 1590. Okelbo, Okelbø 1610. Oeckelbo 1626.
Aachel-berg 1664. Aachulberg 1723.
Det samme Navn har man vel i Ukkelberg i Frænen, nu udt. Kolber
(aabent o og «tykt» 1), som ved 1520 skrives Uglebergh, men ved 1550
Ucke-bergh, og ligesaa i Ulberg i Sigdal, i det 14de Aarh. Ugluberg. De maa
forklares af Fuglenavnet ugla f. eller et ligelydende Elvenavn. I begge de
nordenfjeldske Navne har man den undertiden forekommende
Eiendommelig-hed, at den begyndende Vokal er afslidt (jfr. N. Fjordn. S. 71). Men det er
meget paafaldende, at g derefter i begge er bleven hærdet til k, medens det
gamle Uglustaðir i Kvernes er bleven til Gulstad. Man kunde derfor
fristes til at mene, at Navnene er feilskrevne i de ældste Kilder, og at den
rette gamle Form har været Qklaberg eller Qkulberg af okla n. eller
* ok ull m., en Ankel. Denne Formodning støttes ved, at Okla oftere
bruges som Fjeldnavn, ligesom Hokkelberg paa Akerø og Navne som
Haakol-aasen i Børsen og Hokkeltind paa Hitteren rimeligvis indeholder samme Iste
Led. Disse Navne maa have sin Grund i, at en Bøining eller et Knæk i en
Fjeldside eller en Li er bleven sammenlignet med en Ankel (jfr. ogsaa Oklan,
Værdalen GN, 59.) S. Bugge har antydet som en Mulighed, at det opr.
Ugluberg kan være bleven omtydet til Okkulberg, hvilket man kan have kjendt
som Gaardnavn andensteds eller som Fællesord. 1 Udtaleformen er bb
opstaaet ved Assimilation af lb.
43. Gjeiteraas. Udt. jei’teråsen. — Gatteraas 1559.
Gieder-aas 1590. Gietteraas 1610. Í626. Giederaaß 1664. Gedderaas 1723.
Iste Led er øiensynlig en Genitiv; det kunde forklares af geit f.,
brugt som Mandstilnavn (som saadant findes det virkelig brugt et Par Gange)
eller rimeligere af et Elvenavn. Som saadant bruges vel oftest Gjeita i svag
Form, men undertiden, saaledes i Vaage, har man dog ogsaa en sterk Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
