Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
NORDRE TRONDHJEMS AMT
44. Almoen. Udt. célmo’n, Dat. -mona. — Alemo, Elimo 1559.
Elemou 1590. Eliemou, Elmo 1610. Ellmoe, Ellemoe 1626. Ellemoen
1664. Elmoen 1723.
1ste Led er vel Trænavnet al ni r m., Alm. Om Dativformen se GN. 40.
45. Fossan. Udt. fassatm, Dat. -sóm.—Foßum 1610. Foßumb
1626. Foßum 1664. Fossum "l723.
* F o r s a r, Flt. af f o r s m., Fos (Indl. S. 50).
46. 47. Borraas. Udt. larråsen. — af Boraasom AB. 37.
af Booraasom AB. 132 s. Borass NRJ. II 191. Boraas OE. 95.
Boraas, Boeraas, Baraas 1559. Brasenn (!), Boraass 1590. Boraas
1610. Bardaas, Baardaas 1626. Baardaaß, Baaraaß 1664. Baaraas
1723.
Borraas Andes ogsaa i 0. Moland og i Dybvaag, hvor Navnet i 1593 og
1611 skrives Borgeraas. Dette viser hen til en opr. Form * Boigaráss
af horg f., en Bygdeborg eller en Høide, som var skikket til at anvendes
til en saadan. Formen i AB. kunde tale imod at antage den samme
Oprindelse her, fordi det kunde synes lidet sandsynligt, at g skulde være faldt
bort allerede ved 1430, skjønt vistnok Borg i Levanger allerede 1488 og 1490
gjentagne Gange findes skrevet Bor eller B o o r. Der findes forøvrigt Spor
til et Elvenavn Bora, og paa Grund af den eiendommelige Form af
Løvaas-vandet nedenfor Gaarden var det ikke utænkeligt, at dette kunde have havt
et af b o r r m., Bor, Naver, afledet Navn. Ved 1500 hørte Gaarden ifølge
AB. 38 s. som Sæter under Fløan i Skatval.
47,3. Langeggen. Udt. langæjja.
48. Berget. Udt. Mrje. — Berge 1723.
49. Klefsaas. Udt. Méssåsen. — Kleffsaas, Klepaas 1590.
Kleffaas 1610. Kleffsaas 1626. Klefaaß 1664. Klevaas øde 1723.
* Kleppsáss, hvori 1ste Led sandsynlig er Mandsnavnet Kleppr
(Personn. i Stedsn. S. 161).
50. Buland. Udt. billage, Dat. -na. — Boolandt, Baaland
1559. Bulanndt 1590. Buland 1610. 1664*. 1723 (øde).
1ste Led er vel b ú n., i Betydningen Kvægbesætning, Buskab, og
Navnet betegner da vel Stedet som brugt til Havnegang. Det er en
Fjeld-gaard.
51. Skraltkynna. Udt. shrdlihjnna, Dat. -Tçf/nn.
Navnet tilhører egentlig et Tjern ved Gaarden, idet sidste Led er
tj orn f., Tjern. 1ste Led maa være et Navn Skraltla eller Skratla paa den
Bæk, som gaar gjennem Tjernet, hvilken Formodning bestyrkes ved, at en
nærliggende Plads ifølge Kartet heder Skrasla. Samme Navn har man ogsaa
paa en Bæk i Meldalen (Bd. XIV S. 150). Det betyder vel «den, som rasler,
skramler».
52. Bakvolden. Udt. bahlcvållen.
53. Auset. Udt. auséte, Dat. -ta. — Autsæter AB. 36.
Aud-sætter AB. 132 s. Vsetter NRJ. II 191. Vttßeter OE. 95. Oudsetther
1559. Oudsett 1590. 1610. Øuset 1626. Øufset 1664. Øgset
1723.
Sandsynlig opr. * A u öasetr, sms. med Mandsnavnet A u ö i (Personn.
i Stedsn. S. 24).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
