Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
NORDRE TRONDHJEMS AMT
107. Hoggaas. Udt. hauggåsen. — Hochaaß 1664.
Hoch-aas 1723.
Iste Led er hogg n., Hugst, Tømmerhugst. Samme Navn i Singsaas,
jfr. Høgglien i Meldalen. I Betydning falder det omtr. sammen med det
almindeligere Tømmeraas.
108. Ostaas. Udt. au’ståsen. — Østeraaß 1664. Østeraass
1723.
109. Moen. Udt. mo’n, Dat. mona. — Mo 1610. 1664. Moen
1723.
Med Hensyn til Dativformen se GN. 40.
110. Aadalen. Udt. adalen. — af Ardale AB. 37. Ordal
Kirke OE. 102. Aardall 1590. 1610. 1626. Aadal 1664. 1723.
Aidalr, Elvedalen, hvori 1ste Led er Gen. af á f. Meget almindeligt
som Gaard- og Bygdenavn, paa Vestlandet endnu i den oprindelige Form
Aardal.
111. Aasan. Udt. ffsanßi, Dat. -sóm. — Aasum 1590. 1610.
Aßumb 1626. Aasum 1664. 1723.
* A s a r, Flt. af á s s m., Aas, langstrakt Høide.
112. Buan. Udt. bu hm (ogsaa hørt -ann), Dat. -dm. —Bu dum
1590. Bude 1610. Budum 1626, Buum 1664. 1723.
* B ú ð i r, Flt. af b ú ð f., Bod, om Fiskeboder, Sæterboder eller Høboder
{se Indl. S. 46).
113. Skolmlien. Udt. sMlmlia. — Skolmlid 1610.
Scholme-lid, Scholmblj 1626. Scholmlj 1664. Scholmlie 1723.
1ste Led er sk alm f., i Folkespr. oftest Skolm f., der bruges om
noget kløftet, tvedelt, tvegrenet. I Stedsnavne er det vist i Regelen at
opfatte som Elvenavn; som saadant bruges endnu Skálm paa Island. Som
Elvenavn maa det enten betegne en Elv, der gaar gjennem en dyb Kløft,
eller en, der dannes ved Forening af to Vandløb. Ved denne Gaard gaar en
Bæk i et dybt Leie nedover Fjeldsiden. Man har samme Ordstamme i
Skalmeraas i Rissen, i Skolmen i Land, vel ogsaa i Skjelmerud i Ullensaker
og i Nes Hdm. og fl. (jfr. Bd. II S. 131. XIV S. 106).
114. 115. Almlien. Udt. élnlia. — Anliid OE. 97.
Alme-liid 1559. 1590. Almlid 1610. Almblj 1626. Almlj 1664. Almlie
1723.
1ste Led er Trænavnet a 1 m r m. Samme Overgang af m til n i Udt.
har man i Skogn GN. 130. ’
116. Spælen. Udt. spé’len, Dat. spe la. — Spellen 1664.
Spellen øde 1723.
Af Spæl m., kort Dyrehale, smalt Stykke, Strimmel (Aasen og Ross).
Oftere brugt som Pladsnavn, sjeldnere som Gaardnavn, i Ringebu og i Opdal
ogsaa som Grændenavn (jfr. Bd. IV, 1 S. 159).
117. 119. Yigdnes. Udt. vfngnæssann, Dat. -sóm, Elvens
Navn vfggda. — af Vigdanese AB. 37. Wiigdenes 1559. 1590.
Vigdenes 1610. 1626. Wigdenes 1664. Wigdeness 1723.
Vigðarnes, hvori 1ste Led er Elvenavnet *Vigö, nu Vigda.
Gaarden ligger paa Neset mellem denne og Fora. Samme Elvenavn findes
ogsaa i V. Toten, Meldalen og Buviken, og der er Spor til det i Gaardnavne
paa flere Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
