Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. HEGRE
15
navnet fura eller Elvenavnet Fura. Der gaar en mindre Bæk forbi Gaarden,
som kunde have havt dette Navn, og hvorefter Gaarden kan være benævnt,
hvis der ikke er en Feil i de ældre Skriftformer.
94. Nes. Kaldes sicuggitm, Dat. -ga. —• Nees, Nes 1626
Næß 1664. Næss 1723.
Ligger paa Nordsiden af et Fjeld; deraf Daglignavnet Skuggen, som ofte
bruges om Steder med saadan Beliggenhed.
95. Grønset. Udt. grø"nnséte, Dat. -ta. — Gransetther
Ødegaard Cap. Gronnset, Grannset 1626. Grønset 1664. 1723.
* Grænasetr, sms. med Adj. g r ce n n, grøn.
96. Flaaen. Udt. flå’a, Dat. flåen. — Flaaen 1664. 1723.
Af flå f., liden Afsats, Flade i en Fjeldside. Hyppigt i Stedsnavne.
97. Bratsberg. Kaldes mdssgalen. — Bradtzberg 1664
(Op-sidderen hed da Mads). Bradsberg 1723.
Navnet findes ogsaa i Gjerpen, i Strinden og i Gildeskaal. Paa det
sidste Sted og her var det vel tænkeligt, at det kunde være opstaaet ved
Opkaldelse. Navnet er vanskeligt at forklare; man kunde maaske tænke sig,
at Iste Led var Gen. af et Fjeldnavn (Brattrinn). Man kan ogsaa
sammenligne det AB. 97 nævnte Bratzfioll i Buksnes (jfr. Bd. XIV S. 349 og
Personn. i Stedsn. S. 51).
98. Tylden. Udt. ty Ha, Dat. -lån. — Thylden 1664. Tylden
1723.
Er egentlig Navnet paa en Elv, ved hvis Udløb i Fora Gaarden ligger.
Samme Elvenavn synes man at have i Sogndal i Sogn, hvor det nu udtales
med hørligt d og maaske ogsaa i Gaardnavnet Tyldum i Grong.
99. Bniaas. Udt. brtiåsen. — Bruaaß 1664. Bruaas 1723.
En Fjeldgaard. Iste Led, brú f., maa her være at forstaa om en
Kavlebro over en Myr (Indl. S. 45).
100. Tyldsjøen. Udt. tyUsøen, Dat. -søa. — Thullesøe 1626.
Thyldsøeøufn 1664 (laa da som Underbrug til Fogedgaarden Værnes).
Ligger nær et Vand, hvorfra den førnævnte Elv Tylda løber ud. I
øvre Stjørdalen siges ligesom i Selbu «søen>, ikke «sjøen».
101. Dal. Udt. dat. — Dal 1559. Dall 1590. 1610. 1626.
Dal 1664. Dahl 1723.
102. Dalsaunet. Udt. datsaune. — Øune 1626. Dalsøufne
1664. Dahlsøfne 1723.
103. Hoiaas. Kaldes jó’nas/iaujmn. — Høyaaß 1664. Høiaas
1723.
104. Beitland. Udt. beitlanßie, Dat. -n,a. — Bvttlandt 1559.
Bettlanndt 1590. 1610. Betland 1626. 1664. 1723.
Iste Led kan være beit f., Græsning, Beite (jfr. Bd. III S. 271 om
Beitnes i Hof Sol.). Men der har ogsaa været et Elvenavn Beita, som kunde
have tilhørt den lille Bæk ved Gaarden. Den første Forklaring er dog vel
den sandsynligste.
105. Fossen. Udt. fåssen, Dat. -sa. — Fosenn 1590. Foßen
1664. Fossum 1723.
106. Haugen. Udt. liaujim. — Høyem 1664. Hojem 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
