Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
NORDRE TRONDHJEMS AMT
19. Hostein. Udt. hö’ssteinan. —■ Hoesteenn, Haffstenn 1590.
Haffstein 1610. Hoffsten, Haffstenn 1626. Hoffsten 1664. Hofsteen
1723.
* H á s t e i n n, den høie Sten, sigtende enten til en Bergknaus eller en
høi jordfast Sten.
20. Haugsbakkcn. Udt. hau’sbakkin. — Hugsbach, Hougsbach
1626. Hougßbach 1664. Hougsbach 1723.
21. Undseljen. Udt. iinnsellja, Dat. -jånn.—■ Vndselie 1610.
Wndtzelj 1664. IJndsellien 1723.
Kan sammenstilles med Vasseljen (udt. Vassælja) i Malvik (Bd. XIV
S. 357); begge har Form af svagt bøiede Hunkjønsord og har sandsynlig fra
først af været Elvenavne.
22. 23. Rosvold. Udt. rå’ssvallen. — af Refsuellæ AB. 27.
af Ræfswelle AB. 117. af Refsswelle AB. 119. Roswold NRJ. II
238. Roszeuolde DN. X 794, c. 1550. Roswall, Rosuold Gap.
Røs-uoldt 1559. Rosuoldt 1590. Rosuold 1610. 1626. 1664. Roswold
1723.
Refsvollr, sandsynlig sms. med Mandsnavne! Ref r (Personn. i
Stedsn. S. 200). Den samme Sms. har man ogsaa i Gjerpen, i Fuse og i
Mo-Ndl., hvor ogsaa Udt. nu er Råss- eller Røss-, vel som Følge af Assimilation
med den følgende Vokal. Desuden har der tidligere været et Refsvold i
Lyngdal og i Suldal. Det er noget paafaldende, at dette Mandsnavn saa ofte
skal være sms. med v o 11 r.
24. 25. Helaas. Udt. helåsen. — af Hælase AB. 27.
Ilielle-aas 1559. Hollaas, Hollaasenn 1590. Hielleaas 1626. Holaaß 1664.
Hølaas 1723.
Iste Led er sandsynlig hjal lr m., Afsats, Terrasse (Indl. S. 55), som,
nu overalt i Indherred er blevet til Heil med lukt e. Formen i AB. kunde,
om den ikke er feilskreven, tyde paa, at denne Udtale allerede havde begyndt
at trænge ind i det 15de Aarh.
26—28. Kjellinglberg. Udt. kéUingbcér. — af
Kellingabergbe-AB. 119. Kierligebergh NRJ. II 238. Kieringeberg 1559. Killingbere,
Kielingbere 1590. Kierlingberg 1610. Killingberig 1626. Killingberg.
1664. Killingberig 1723.
* Kerlingarberg, hvori 1ste Led er Gen. af kerling f., Kvinde.
Som saa mange med dette Ord sammensatte Stedsnavne hentyder det vel til,,
at Gaarden har været eiet af en Enke. Ved Misforstaaelse af Udt. har man.
i senere Tid opfattet det som sms. med Kidling, Kid.
29. Rolien. Udt. ro’Ua. — Roliidt 1590 Rolj 1610. Rolien
1664 Roelien 1723.
Findes som Gaardnavn ogsaa i Bærum, Vinger, Biri (a R o 1 i d o ni
1376), 0. Toten og Levanger. Det forklaies Bd. II S. 140 som sms. med
ró f. = rd, Vraa, Afkrog (Indl. S. 69), hvilket vel ogsaa kunde passe her.
R ó er ellers ogsaa et gammelt Elvenavn (opført som saadant i Sn. E og
endnu bevaret bl. a. i Kvitroa og Liroa i Gransherred), og liö findes ofte
sms. med saadanne.
30. Bremeraunet. Udt. bræ’mmeraune.
Et nyere Navn, sms. med et Familienavn.
30, 2. 3. Bjorkan. Udt. bjø’rkan. — af Biorko AB. 27. af
Bierkom AB. 117. Berke NRJ. II 238. paa Biørkom DN. XI 658,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
