Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. LEKSVIKEN
51
1532. Børcke DN. X 794, c. 1550. Bioreke 1559. Birekenn 1590.
Biørkenn 1610. Bierckenn 1626. Bierchen 1664. 1723.
Bj arka, vel her som alm. opr. Elvenavn, afledet af Trænavnet bj ork ;
der gaar en Bæk forbi Gaarden. Den anden Form i Flt. i AB. antyder
maaske, at Gaarden allerede da var delt.
30,4. (Jrindflateii. Udt. grinnflata.
lste Led betegner vel her som ofte, at Stedet laa nær et Grindeled ;
andet Led er flata f., Flade (Indl. S. 50).
31—35. Røstad. Udt. rø’ssta (GN. 31: prcessqålen). —
Re-stad h NRJ. II 238. Prestegardh smst. Rødstadt DN. XI 780, c. 1550.
Rød stadt og Prestegaardt 1559. Prestgordt 1590. Røstad 1610. Lille
Røstad Præstegaard, Røestad 1664. 1723.
* R j ó ð r s s t a ö i r ?, ligesom Røstad Levanger GN. 20 (af Eiodzst
a-dhom AB. 20), vel sms. med rjóör n., Grønning, aabent Rum i en Skov
(Indl. S. 71). Af samme Oprindelse er vel ogsaa Røstad paa Ørlandet, men
neppe samme Navn i Strinden (Bd. XIV S. 52. 342).
36. Yigtil. Udt. vekktüen. — Vigdeild AB. 27. Victiil NRJ.
II 238. Vietil OE. 156. Wigtild Cap. Wyctiil 1559. Wigtill 1590.
Wiigtell, Vigtill 1626. Wigtel 1664. 1723. "
Findes i samme Form paa Frosten; samme Navn er ogsaa Vigdel i
Haaland, Vigtel i Gildeskaal, Videilden i Sande Sdni. og Vigdel i Kviteseid.
Opr. Vigdeild af vig n., Kamp eller Drab, og deild f., Tvist, Trætte,
Kamp. Navnet maa være lagt paa disse Eiendomme, fordi de engang har været
Gjenstand for Tvist, der har ført til blodigt Sammenstød (Thj. VSS. 1891
S. 235 f. Norsk hist. Tidsskr. I S. 75; saaledes ogsaa forklaret af Fritzner
under deild). Ellers kan deild i Gaardnavne ogsaa betegne Del, Part
(Indl. S. 31), og paa Shetland og Færøerne betegner det et afdelt Stykke, et
Jordstykke (Aarb. f. nord. 01dk."l901 S. 87).
37. Hjelloi». Udt. ja lappen. — af Hialmalaupe AB. 27.
Hielop 1559. Hielop, Hielup 1590. Hiellup 1610. 1626. Hiellop
1664. Hiolluppen 1723.
Efter den ældste Skriftform kunde det være opr. *Hjalmarlaup af
Hjalm som Elvenavn og laup n. i Betydningen Jordskred, Jordfald; men
der synes ikke her at kunne have været noget Vandløb. Jeg formoder derfor
snarere, at det er opr. Hj almalau pr, hvori lste Led er Gen. Flt. af
lijalm r in. i Betydning af Taarn, Ståk, Top, og andet Led lau pr m., lier
som saa ofte brugt i Fjeldnavne ved Sammenligning med en Løb. Navnet
maatte isaafald egentlig have tilhørt den ovenfor Gaarden liggende Fjeldkam,
Vaattahaugen, ovenpaa hvilken der er to mindre Hatter eller Toppe.
38. Tal in o. Udt. tä’lmöan. — Telmo 1610. Thellemoe 1626.
Tellemoe 1664. Telmoen 1723.
Med Hensyn til lste Led synes det at kunne sammenstilles med Talset
i Nesset og i Bolsø, ogsaa udt. med «tykt» 1. Navnet i Nesset skrives AB.
69 Telgsætr, som vel kommer af et * t e 1 g r, Folkespr. Telg eller Talg
m’., Bregne; deraf kan ogsaa lste Led i dette Navn komme; altsaa: en med
Bregner bevoxet Mo.
39. Landsem. Udt. lan,nsåm. — Landßem 1610. Landsemb
1626. Landsem 1664. 1723.
Navnet findes ogsaa med samme Skriftform i S. Aurdal, i Rindalen (nü
udt. -sæmn), i Beitstaden (udt. -sæm) og i Snaasen (udt. -søm), men har
maaske ikke overalt samme Oprindelse. I Rindalen kommer det sikkert
af opr. Landsefni, Emne til Land, sms. med efni n., som bruges i liere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
