Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
NORDRE TRONDHJEMS AMT
STRANDEN SOGN.
Sognets Navn, Stranden, betegner egentlig kun den Del af Sognet,
som ligger langs med Trondhjemsfjorden, i daglig Tale oftest kaldet
Leksvikstranden, i ældre Tid dels Vagnvikastrpnd, dels
Drafuel-strand, Dragestrand. Se nedf. under gamle Bygdenavne.
Gaardenes Navne: 93. 94. Hoven. Udt. haven, Dat. -va.—
Hoff NRJ. II 239. DN. XI 658, 1532. Hoeff DN. XI 780, e. 1550.
Hoffuen 1559. 1610. Hofuen 1664. Hofven 1723.
* Hof, se Hegre GN. 37. Ogsaa denne Gaard ligger adskilt fra den
øvrige Bygd paa begge Sider, men dog lige ved Fjorden, saa at det godt kan
tænkes, at der liar været et Hov paa Stedet.
95. Sve. Udt. sve. — Knipenberg 1664. 1723.
Jfr. Skatval GN. 47. Her maa Navnet henføres til s v i ö n. af samme
Betydning som svið f. (Indl. S. 80). — Knipen er et meget alm. Fjeld
-navn, jfr. Knip m., Fjeldtop med meget bråt Side (Ross). Det sammensatte
Knipenberg findes som Gaardnavn ogsaa i Skogn og Knipenborg i Nore.
96. Gjøraasvik. Udt. jarasvika. — Gieresuig 1610.
Giør-aaßuig 1664. Giøraasvig 1723.
Det Iste Led Gjøraas kan ikke være samme Navn som Jøraasen i
Ringsaker og Jøraas i Skogn, som Bd. III S. 33 foi’modes at kunne komme
af gýgr, Troldkvinde, da disse har lang Vokal, medens den her er kort.
Iste Led kan maaske hænge sammen med Folkespr. Gyrja, Gjørja f., Mudder,
Dyndjord. I [Jdtaleformen er Iste Vokal forandret ved Lydtiljevning.
97. Oldervik. Udt. ølclervikja. — Aalderuig 1610." Olderuig
1664. Oldervig 1723.
Iste Led er Trænavnet ol r m., Older.
98—101. Hindrem. Udt. luennremrnen, Dat. -ma. — Il end ry in
NRJ. II 239. Hembrem, Hembren DN. XI 658, 1532. Hinnum(l)
DN. XI 747, 1537. Hendrenn 1559. Hinderum 1610. Hinderom
1664. Hinderum, Hindrum 1723.
* Hin dar ei mr, en Sms. med hei mr, hvori Iste Led uden Tvivl er
Gen. af Elvenavnet Hind, som endnu er i Brug i Dovre og i Vaage og er
bevaret i flere Gaardnavne, f. Ex. Hindaraa i Nerstrand og Hinderaa i Nesne;
det er opstaaet af Dyrenavnet Hind. Her maa det have tilhørt den nuv.
Hindremselv. Paa denne Gaard stod før Sognets Kirke.
102. Svebakken. Udt. svebakkin.
103. Hagen. Udt. ha gan.
Af hag i m., indhegnet Jordstykke, Havnegang (Indl. S. 52).
104—107. Sæter. Udt. seter. — af inzsta Sætrom AB. 64.
af Sætre (indre og vtre) AB. 119. Settre NRJ. II 238. paa Setrom
DN. XI 658, 1532. Settre Gap. Setthre DN. X 793, c. 1550. Setther
DN. XI 780, c. 1550. Setther 1559. Setter 1590. 1610. Zetter
1626. Setter 1664. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
