Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. LEKSVIKEN
55
83. Skjel brei. Udt. sjæljbreia. — Skielbredt 1590. 1626.
Schielbret 1664. Schielbrigt 1723.
* Skjaldbreiö. Bt meget hyppigt forekommende Navn, som maa
betyde: bred som et Skjold, et bredt og jevnt Stykke. Det bruges især om
Indsøer og overføres ofte paa Gaarde, som ligger ved saadanne, og ogsaa paa
Elve, som gaar ud af dem. Ogsaa her filhører Navnet utvivlsomt opr. det
lille, brede Skjelbreivand, skjønt Gaarden ligger temmelig langt fra dette.
84. Osen. Udt. o’sen.
Ligger ved en Elvs Udløb (Os) af Skjelbreivandet.
85. Almaas. Udt. almåsen. — af Almasom AB. 27.
Alm-aassenn 1590. Almaas 1610. 1626. 1664. Almaass 1723.
Al må s ar, hvori 1ste Led er Trænavnet alm r m. Navnet kan maaske
staa i Forbindelse med det forsvundne Almdal ir (se «Forsvundne Navnei).
86. Oksaas. Udt. öJcksåsen. — Oxaas 1590. Oexaas 1610.
Oxaaß 1664. Oxaass 1723.
Navnet findes ogsaa i Egge, hvor det er opstaaet af Up så sar, sms.
med up s f., bråt Bergvæg, idet ps ligesom f s saa ofte i Stedsnavne gaar
over til ks. Efter al Sandsynlighed har Navnet her samme Oprindelse;
derimod taler ikke, at vi allerede i 1590 har Oks , da denne Lydforandring
ved Navnet i Egge sees at være indtraadt før 1626. Se forøvrigt under
«Forsvundne Navne» S. ,69 (af Vpsalum).
87. Brekken. Udt. bræ’Jcfca, Dat. -Mnn. — Brecke DN. XI
780, c. 1550. Brecken 1626. 1664. Brechen 1723.
Af b r e k k a f., Bakke (Indl. S. 45).
88. Skjærset. Udt. sjerséten. — Skiersett 1590. 1610.
Skier-set 1626. Schierset 1664. i723.
Findes ogsaa i Kvernes og i Værdalen ; men paa intet Sted kjendes der
nogen Skriftform ældre end fra det 16de Aarh. 1ste Led er sandsynlig et
Elvenavn, snarest det meget almindelige Skjerva, dannet af s kar f n..
nøgent Fjeld eller stenet Strækning. Et forskjelligt Navn maa Skirset i Nes
Eom. være, som Bd. II S. 361 forklares af et Elvenavn S kir eller S k i r a.
89. Bjørnaas. Udt. bjønnäsen. —Biornaas 1626. Biøraaß(!)
1664. Biornaass 1723.
1ste Led er vel her snarere Dyrenavnet Bjørn end Mandsnavnet (jfr.
GN. 81).
90. 91. Tømmerdalen. Udt. tø’mmdalen. — Tymberdal 1559.
Tømirdall 1590. Thimmerdal 1610. Thømrdall 1626." Thøramerdal
1664. Tømmer Dahl 1723.
Tømmer- kunde vel her som i det hyppige Tømmeraasen sigte til
Tømmerhugst eller ßigdom paa Tømmerskov. Men da der findes et Elvenavn
Tømra (saa heder en Elv i Selbu), kan det være vel saa muligt at antage, at
den nuv. Tømmerdalselven har havt dette Navn, og at Gaarden har Navn
efter Elven. Elvenavnet maa ellers ogsaa komme af tim br n., Tømmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
