Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Avigh (!) NRJ. II 238. Vatnviick OE. 101. Vanduik DN. XI 780, c.
1550. Wanduigh 1559. 1590. Wanuig 1610. 1626. 1664. Wandvig
1723
Vagnvikar, Flt. af Vagn vik. O. ß. opfatter 1ste Led som et
Elvenavn, som han ogsaa tror at tinde i Vagnaberg, nn Vangberg, paa
Frosten og i en afledet Form i Vognill i Opdal og i Vagnill i Soknedalen (se
Bd. NIV S. 189). Der gaar et Par Bække forbi Gaardene.
115,4. Kvernsjølien. Udt. kvénnsjølla.
Ligger ved et Vand, Kvernsjøen.
116. Breivik. Udt. brei’viJga. — Brewigh NRJ. II 238.
Breui-c-kenn 1559. Breuig 1590. 1626. ’l 664. Brevig 1723.
117. Balstad. Udt. bdllsta. — Baldestad 1559. Balstadt,
Baldstadt 1590. Balstad 1610. "Bollstad, Bolsta 1626. Balstad 1664.
1 723.
* Baldastaðir?, se Personn. i Stedsn. S. 27, hvor det antages
sandsynligt at være sms. med Mandsnavnet Bal di (jfr. ogsaa Thj. VSS. 1891
S. 164).
118. Keiseraas. Udt. keiseråsen. — Keißeraas, Kießeräas
1626. Keiseraas 1664. Keiser-Aass 1723.
Efter Kartet ogsaa Navn paa den nær Gaarden liggende høie Aas og
tilhører vel opr. denne. 1ste. Led maa sættes i Forbindelse med k e i s a,
svinge, Folkespr. keisa, svinge, gaa i Kroge eller Buer, Keis m., Bøining
(Aasen). Aasen har vel opr. hedet Keisaren, «den, som bugter sig»,
hvilket-efter Kartet passer til dens Konturer paa Nord- og Vestsiden. Jfr. Kjeisaren,
Fjeld i 0. Slidre, og Keiseren, et Skjær i Gulen.
119. Fjølvik. Udt. fjoMkjCi. — Føluig 1590. Fiøluig 1610.
Fuluigh 1626. Fielduig 1664. Field vig 1723."
Samme Navn, udt. som her, i Leka, hvor det efter O. R. har sit Navn
af Bagstfjøla, en Baa i Viken. Gaarden lier ligger ved en smal Vik af
Storvandet, som maaske har faaet Navnet Fjølviken af en Holme, som ligger
der. I Leka som her er Navnet i senere Tid blevet forvansket til Fjeldvig.
120. Kopraaet. Udt. lcappråe, Dat. -råi. — Koprøenn,
Koppe-roenn 1626. Koperøed 1664. Kopperønd 1723.
En mulig Forklaring af dette Navn kunde vel være, at 1ste Led er det
Kopp m., Knppelsten, som Aasen anfører fra N. Bergenhus, og andet Led
Rad n., en Banke af gruset eller stenig Jord, altsaa: en Grusbanke, opfyldt
af Kuppelsten; a i sidste Stavelse kan være blevet til å ved Tiljevning med
den foregaaende Vokal.
121. Boten. Udt. rota. — Rodenn, Rotfenn 1590. Rodenn,
Ro tenn 1626. Roeden 1664. Ronden (!) 1723.
Se GN. o.
122. Knarbakken. Udt. knarbakkin. — Knorback 1610.
Knaarbach 1626. Knarbaçh 1664. Knorbachen 1723.
1ste Led hænger maaske sammen med knaraat = narutt, ujevn, knudret,
furet, som anføres af Ross fra Søndre Trondhjem.
122, 2. Troldsteinen. Udt.. trå Ilstein’.
123. 124. Dalsaunet. Udt. äa’lsaune. — Dallszundt DN. XI
780, e. 1550. Offuerdall 1590. Daltzoun 1610. Daltzøeunn 1626.
Dalßøufn 1664. Dalsøfne 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
