Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
NORDRE TRONDHJEMS AMT
56. Brandhaugen. Kaldes brannåsen.
Jfr. Leksviken GN. 82.
57. Gisetstaden. Udt. jisétstä’n.
Gaarden ligger nedenfor Giset ved Bredden af Hovdalsvandet. Der er
al Grund til at tro, at vi her har et Exempel paa det Personn. i Stedsn.
S. 73 omtalte Forhold, som der er støttet ved flere Exempler fra Gjerpen,
at et opr. stoö f., Stø, Landingsplads for Baade, er blevet fortrængt af det
almindeligere og mere kjendte -stad (staðir). Et andet Exempel paa den
samme Forvexling formoder jeg man har i GN. 94 ndf.
58. Aunet. Udt. aune, Dat. auni.
Af a u Ö n n., Ødegaard (Indl. S. 42).
59. Ulvik. Udt. ø’MJça. — Vlffueuicken 1559. ölluig, Vluigh
1590. Vluig 1610. Wluig, Vlffueuig 1626. Wlfuig 1664. Ulfvig
1723.
Udentvivl at forklare som sms. med Dyrenavnet ulfr.
59,4. Aspgutu. Udt. asgutü. — Asguttu OE. 99. Aspgut
1664. Aspgutli 1723.
Dannet af Trænavnet osp f., Asp, og gata f., Yei, som ved
Vokal-tiljevning stadig nu er bleven til -gutu.
60. Banlien. Udt. banlia. — Banlj 1664. Brandlie (!) 1723.
61. Steine. Udt. stein’’. — af Steine AB. 28. Stene NRJ. II
237. Steine OE. 99. Sthien DN. XI 776, c. 1550. Steenn 1559.
Stenn, Steenne 1590. Stein 1610. Steenne 1626. Stenne 1664.
Steene 1723.
S t e i n n. Maa have Navn af en Bergknaus, som ligger nær Gaarden
ved Søen (se Indl. S. 79 under steinn), Nutidsformen er at opfatte som
opr. Dativ.
62. Hyndøeii. Udt. hgnnßia. — Hindeyjar (Var. Hund-)
Fornm. s. VIII 380. Hindøen’1559. Hindø 1610’. Hindøen 1664.
1723.
Sidste Led, øyj ar, Flt. af ø y f., maa sigte til den Halvø, som stikker
ud i Aasenfjorden udenfor Gaarden. Om Betydningen af lste Led kan jeg
intet sikkert sige; der gaar en ubetydelig Bæk ned til Fjorden, og det var
vel tænkeligt, at den har havt Navnet Hind (jfr. Leksviken GN. 98).
63. 64. Hjellan. Udt. hellån. — af Hiellom AB. 28. Hielle
NRJ. II 236. OE. 99. Helle DN. XI 776, c. 1550. Hielle 1559.
Hielde 1590. Hielle 1610. 1626. Hielde 1664. Hielen, Hielden 1723.
Hj a 11 ar, Flt. af hjal lr m., se Skatval GN. 19.
65. Kvarme. Udt. Tevarme. — af Huarmeime AB. 28. Qwermen
NRJ. II 236. Qwarmyn smst. 237. Kuerme OE. 100. Quarme Cap.
Kuuerme DN. XI 776, c. 1550. Quarmenn 1559. Querum 1590.
Quernmoe, Querme 1626. Quarme 1664. Qvarme 1723.
Efter AB. skulde den gamle Form være HVarmeimr, en
Sammensætning med li e i m r. Hvis denne Skrivemaade er rigtig, maa man antage,
at Navnet har skiftet Form. Vistnok er der nemlig Exempler paa, at
-eim r ved Dissimilation paa Grund af et foregaaende m kan blive til -en,
men neppe paa, at m kan falde rent bort. Maa afledes at’ livarmr m.,
Oienlaag, en Stamme, som sjelden findes i Stedsnavne; maaske at forstaa i
Betydning af Skovbryn, Skovkant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
