Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. FROSTEN
69
66. Revian. Udt. rcévlan, Dat. -Mm. — Refilene Cap. Reflen
1559. Refflenn 1590. Refflo 1610. Reffloen 1626. Refloe 1664.
Rafloen 1723.
Af refill ro., lang Strimmel. Navnet findes ogsaa paa Ørlandet. At
-lo er indkommet i det 17de Aarh., maa skrive sig fra en Misforstaaelse af
en Dat. Flt. paa -om.
67—70. Moksnes. Udt. malclcsnes. — i Molskonese DN. V
96, 1336. i Moskonese DN. II 226, 1345. Moskones AB. 27.
Moske-ness NRJ. II 237. Moskenes OE. 100. Moskeneis DN. XI 776, c.
1550. Moskenes 1559. Muskenes 1590. Muskenis 1610.
Moschen-nes 1626. Moxnes 1664. Moxness 1723 (en Pact kaldes 1590
Fulle-M., en anden i 1664 Gaaß-M., vel efter Hans Gaas, som
forekommer som en af Opsidderne her i 1626).
Molskones maa være den opr. Form eller staa den nærmest, og lste
Led indeholde Gen. af et Elvenavn, der vel maa være det samme som
Mølska i Hegre ; dette Navn maa have tilhørt den nuv. Vikelven. Isaafald
er det samme Navn som Mølsknes GN. 125 i Hegre. Efterat først 1 var
afslidt og dernæst Meil em vokalen bortfalden, er tilsidst Mosknes ved
Bogstavomsætning bleven til Moksnes. Forøvrigt findes Navnet kun i
Stjør-dalen (GN. 103), hvor det dog har en anden Oprindelse. Beslægtet er maaske
ønavnet Mosken og Moskenes i Lofoten.
71—73. Tiken. Udt. vi%a. — Vik AB. 27. Vighen NRJ. II
236. Viiken OE. 100. Wycken 1559. Wiigenn 1590. 1610. Wigenn
1626. Wigen 1664. Wiigen, Wigen 1723.’
74—76. Juberg. Udt. jtfbbér. — af Igulbergi AB. 29. Jnbergh
DN. V 527, 1445. Jwbergh DN. V 567, 1454. Jwbergh NRJ. II 236.
Jwberg DN. XI 657, 1532. Jubergh Cap. Julberiig, Jubberig 1559.
Jubergh 1590. 1610. Juberg 1626. 1664. 1723.
Igulberg. Det kan neppe være sms. med Mandsnavnet I gull, da
Genitivens s isaafald vel ikke havde kunnet gaa tabt (Personn. i Stedsn.
S. 142). Iste Led maa vel være i g ull m., Søpindsvin, jfr. igulkottr,
Pindsvin, og Navnet maa da være givet enten med Hensyn til Formen af
den nærliggende Bergknaus eller til, at, der her fandtes Pindsvin. Den nuv.
Form er opstaaet ved, at først Igul- er bleven til Jul- (jfr. Skogn GN. 48,2),
og dernæst lb er assimilerede. Gaarden ligger, nær Berg og Vangberg
77. Præstluis. Udt. prœssthúsan. — Presthus 1559.
Præst-huß 1664. Præsthiuis 1723.
Navnet har vel her som ellers Hensyn, enten til at Gaarden bar været
Præstebolig, eller til at den har været Præstegods. Der stod i MA. en Kirke
paa Nabogaarden Vangberg.
78. 79. Alstad. Udt. télsta. — af Aulfuistadom AB. 28.
Aluestade OE. 99. Alwestadh DN. XI 654, 1532. Alffuestadt 1559.
Allestadt, Alstadt 1590. Alstad 1610. 1626. 1664. 1723.
Qlvisstaftir, sms. med Mandsnavnet Qlvir (jfr. Skatval GN. 52,
Personn. i Stedsn. S. 286).
80. Vinnan. Udt. vi man. — Vinie NRJ. II 236. Wynie
1559. Wenning, Wennij 1590. Wenie 1610. Wennie 1626. Winge
1664. Winge, Wingen 1723.
Se Skatval GN. 76.
81. 82. Lein. Kaldes sto rhin {yttßr og ø’sster). — af Leine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
