Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
NORDRE TRONDHJEMS AMT
berg. Betydningen altsaa vel: en Bergliøide, ovenpaa hvilken der er
Græsvolde, hvilket synes at kunne passe til Stedsforholdene.
!)9. Ny gaarden. Udt. ny’galen. —Over Hernes eller Nygaard
1723.
100 — 102. Hernes. Udt. hénties. — Hernes mikla Fornm. s.
VII 196. Hernes DN. V 527, 1445. Herness DN. V 567, 1454.
Hernes DN. XV 89, 1483. Herness NRJ. II 235. Herneis DN. XI
776, c. 1550. Hernes 1559. 1590. 1610. Hemnes 1626. Hernes
1664. 1723.
Navnet findes paa flere Steder og kommer undertiden af et af
Elve-navnene Hæra eller Hegra. Om denne Forklaring kan dog ikke her være
Tale. Det ligger nærmest at forklare Iste Led af herr m., Folkemængde,
Hær, ligesom i det rundtom langs Kysten forekommende Herø. Men hvilken
Betydning man skal lægge i denne Sms., er tvivlsomt (jfr. Norsk hist.
Tidsskr. I S. 77).
101,2. Hernessveet. Udt. hcf-nnessvé.
103. Island. Udt. ’t slam, — Island NRJ. II 235. Islandt
DN. XI 776, c. 1550. Yslandt Í559. Island 1610. Ißland 1664.
Iisland 1723.
Det synes mig muligt, med nogen Støtte i Formen fra 1669, at forklare
dette Navn af opr. Yztland, den yderste Gaard, enten med Hensyn til, at
den ligger omtr. yderst paa Frostenhalvøen, eller at den mulig har været en
yderste Part af Hernes. Paa samme Maade har jeg Bd. XIV S. 184 troet at
kvinne forklare Ishol i Opdal af Yztliol d. e. den yderste af Gaardene Hol.
En Forklaring af i s s m. synes ber urimelig, da Strøget er bekjendt for sit
milde Klima, og om Afledning af Elvenavnet Tsa kan der ikke være Tale.
Naar man ikke kjender ældre Former af Navnet end fra 1620, bliver
Forklaringen dog usikker (jfr. Hegre GN. 73).
104—106. Haugan. Udt. liaugan. — Hoge NRJ. II 235.
Houge OE. 156. Hoge, Huge 1559. Houge 1590. 1610. 1626.
Hou-gum 1664. Hougum, Hougen 1723.
* Hau g ar, Flt. af haug r m., Haug; Navnet sigter her utvivlsomt
til to Høider lige ved Gaardene.
106, 2. Oldret. Udt. 8’ldre, Dat. øldri.
Maa svare til det gamle eir i n., Olderskog, af olr, Older; men det
er paafaldende, at det nu betones som Enstavelsesord. Med samme Betoning
har man Navnet i Aasen (GN. 61, 2).
FORSVUNDNE NAVNE.
af Sniotom AB. 28.
Synes ikke at staa i Forbindelse med noget ellers kjendt Gaardnavn.
Maaske kunde man sammenstille det med det som Fjeldnavn oftere brugte
Snyta (en fremstikkende Snude?). Der skal virkelig findes en Plads Snytan,
som vel er en Levning af denne Gaard.
af Nyklom AB. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
